11 myter om kød

Skal man salte bøffen inden stegning eller ej? Og feder det fedt, som sidder på kanten af kødet? Få svarene i vores guide om kødets myter.

Sådan behandler du kødet

Dup kødet
Dup kødet tørt med køkkenrulle, før kødet skal brunes på pande eller i gryde. Så bliver kødet pænt gyldent. Hvis kødet er vådt, temperaturen på panden lav, og der bruges intet eller kun lidt fedtstof, vil kødet koge i stedet for at stege. Ved wok- og gryderetter er det vigtigt at brune kødet ad flere omgange, hvis portionen er stor. Kom max 250 g kød ad gangen på en pande til wokretter. Man kan også lade være med at brune kødet. Tern og tykke strimler kan kommes direkte ned i saucen ved gryderetter og koge, til de er møre. Saucen jævnes først, når kødet er mørt og lige før servering.

Rids kødstykker med ben
På kødstykker med ben, fx stegestykke og kogestykke kan man snitte i hinden midt ned på benene, så er de lettere at fjerne, når kødet er stegt, og kødet er nemmere at skære ud.

Snør kødet
Rullestege og nakkefilet snøres for at holde stegene sammen under tilberedning. Kødstykker som fx mørbrad, Filet Royal og kam af gris uden svær kan snøres for at få ens runde skiver ved servering. Det er især brugt af kokke, som benytter tallerkenanretning.

Syv-trins guide til det bedste stegeresultat

Kød af gris

  • Dup kødet tørt med et stykke køkkenrulle

  • Krydr med salt og peber

  • Brug en plan pande med varmt fedtstof. Det skal sige lyde, når kødet lægges på

  • Brun kødet hurtigt på begge sider ved god varme. Steg videre ved middel varme. Ca. 3 minutter i alt for schnitzler og 6 minutter for en kotelet, der er to cm tyk.

  • Brug minut-ur

  • Skær en flig af kødet for at se, om det er svagt rosa inden i

  • Tag kødet af panden, når det er færdigt

 

Oksekød

  • Dup kødet tørt med et stykke køkkenrulle

  • Krydr med salt og peber

  • Brug en plan pande med varmt fedtstof. Det skal sige lyde, når kødet lægges på

  • Brun kødet hurtigt på begge sider ved god varme. Steg videre ved middel varme til kødsaften kommer op på overfladen.

  • Vend og steg til kødsaften kommer op på overfladen

  • Skær en flig af kødet for at se, om det er rosa inden i

  • Tag kødet af panden, når det er færdigt

Læs også