Sådan får du dit madspild ned i påsken

En undersøgelse fra 2016 peger på at danskerne er blevet bedre til at undgå madspild i påsken, men der er stadig madspild i højtiden. Kunne du tænke dig at få gode råd til, hvad du kan gøre har vi her samlet en række konkrete tips.

Sådan får du dit madspild ned i påsken
Af: - 13.2.2018

For hver gang vi lægger 5 indkøbsposer i indkøbsvognen ender en enkelt i skraldespanden som madspild.

Det viser tal fra Landbrug & Fødevarer i 2013, der også afslører at danskernes madspild er højt til jul og påske. Når det er sagt er der dog sket en udvikling.

Således peger en undersøgelse lavet af Epinion for forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad i 2016 på, at 4 ud af 5 danskeres madspild i påsken slet ikke er højere, hvis man bygger fakta på et spørgeskema, hvor man har spurgt danskerne selv til deres vurdering.

4 ud af 5 har ikke noget problem med madspild i Påsken

I undersøgelsen siger 79 pct. af danskerne at madspild ikke er noget problem i påsken, mens kun 4 pct. peger på et højere madspild i påsken end resten af året.

Ifølge Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, virker det dog sandsynligt at danskerne har en korrekt opfattelse af sammenhængen.

”Tidligere har det især til højtider som i Påsken været svært at sætte sin skraldespand på slankekur, da vi oppe imod indgroede mad-traditioner og et levn fra dén tid, hvor alle butikkerne var lukket i Påsken, hvilket stadig får nogen til at hamstre, men noget kan tyde på at mediernes omtaler og en generel større bevidsthed om at undgå madspild - ikke mindst for at spare penge - er nået ud til forbrugerne,” siger hun.

5 konkrete råd

Men hvordan undgår man bedst madspild? Nethe Plenge, en del af rådgiverpanelet hos forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad har udgivet en liste med 5 gode råd og talrige eksempler til at bringe påskens madspild ned:

1. Forbered dit køkken på påskedagene og skab overblik over, hvad du har i fryser, køleskab, viktualiekælder, skuffer og skabe, som trænger til at blive brugt.

2. Sortér, flyt rundt og spis op: 

  • Skab plads – nye indkøb og opbevaring af overskudsrester fylder.
  • Et overfyldt køleskab lægger op til madspild. Ryd køleskabet for de varer, der kan opbevares anderledes. 
  • Har du viktualiekælder eller altan med passende temperatur, så stil grøntsager, øl, vand og lignende der.
  • Konserves, flasker med dressinger o.lign. kan tit opbevares i skuffer og skabe ved køkkentemperatur.
  • Tjek det, der har forputtet sig bagest og nederst i skuffer og skabe.
  • Spis op og brug de madvarer, du allerede har, inden påskedagenes nye indkøb.

3. Planlæg påskedagens måltider – hvad, hvem, hvor, hvor meget: Hvad skal vi have at spise? Hvad har vi allerede i huset, som vi kan bruge til påske? Hvilke dage skal vi have hvilke måltider? Hvor mange skal spise med, og hvem er de? Beregn mængderne: Børn og gamle spiser mindre mængder, end unge og fysisk aktive. Planlæg efter vægt. Gennemsnitligt 500 gram mad til en frokost og 800 gram til en middag – inklusiv brød.

4. Indkøbslister – dag for dag. Udgå hamsterfælden: Mange supermarkeder og mange mindre butikker har faktisk åbent alle påskedage. Du kan købe ind lidt efter lidt, så du ikke overkøber.

5. Overskudsmad – rester og overflod er guld værd, det lægger bunden til næste dages måltider. Overvej med dig selv: Hvilke rester af madvarer smider du typisk ud? Hvordan kunne du opbevare resterne og bruge disse madvarer i andre retter? Hvad kan for eksempel: 1) genopvarmes, hvis det har været opbevaret korrekt? 2) indgå i en brøddej, en kage, en salat, en dessert? 3) fryses ned til en anden gang?

Fra rest til mad – nogle eksempler:

Brød kan:

  • oliedryppes, krydres, ristes og bruges i og på salater 
  • opblødes og bruges i en ny brøddej
  • skives og fryses ned i mindre portioner

Kødpålæg, pølser, skinke og lign. kan:

  • strimles i kolde salater
  • ristes med i en biksemad
  • hakkes sammen og blandes med en lille smule mayonnaise ligesom slagterne gør i deres ”skinkesalat” 

Kogt ris kan:

  • komme i næste dags suppe som fyld
  • udgøre fyld i farsbrød og kødboller
  • ristes på panden med andre smårester af grøntsager – spejlæg til

Tilberedt fisk:

  • marinerede sild drænes, skæres ud i små tern og fortsætter i en sildesalat. Fx. med karry/æbletern/løg i mayonnaise/surmælksdressing
  • kogt og bagt fisk pilles fra ben og smutter i en salat med grønne blade, kapers, agurketern, krydderurter og en dressing af det, du har, fx. et surmælksprodukt, smagt til med revet løg, salt, peber, sennep
  • fiskefileter kan genopvarmes i ovn eller mikroovn og blive indholdet i en rugbrødsandwich med fx. grøn salat, tynde skiver asie og æble – og remoulade til

Tilberedt kød kan:

  • komme i biksemad med revet løg og alskens rester af løg, grøntsager, ris og kartofler. Spejlæg til. Krydr efter smag og lyst. Basisingredienser som engelsk sovs, ketchup, relish og rødbeder passer til biksemad
  • rives eller skæres i bidder og blandes i en salat med en god dressing – husk krydder-ristede brødtern på
  • fryses ned. Saml sådanne kødrester i en større frysepose eller boks. Efterhånden som du har en samling på cirka et kilo eller mere, kan du hakke det hele og lave hachis af kødet

Tilberedte løg og rodfrugter (kartofler, persillerod, gulerod, pastinak, mm.) kan:

  • moses i farsen til frikadeller eller kødsovs
  • skæres i tern og komme med i en sammenkogt ret
  • blendes med bouillon og/eller fløde til en cremet suppe 

Surmælksprodukter kan:

  • komme i brød og bolledej – erstat noget af væden med surmælksproduktet. NB! Frugtsødede produkter kun til sødt bagværk
  • blive basis i en blød dressing, erstatte en mayonnaise helt eller delvist
  • smages til med sirup eller flydende honning som creme til en lun kage