Sådan får du dit madspild ned

Øget fokus på madspild

Hele 68% af danskerne er meget enige/enige i, at de bliver mere og mere interesserede i at minimere deres husstands madspild. Det fremgår af Landbrug & Fødevarers madtracker-analyse fra 2021. 

For klima, bæredygtighed og miljø

I undersøgelsen "Analyse af danskernes syn på klima og bæredygtighed", som blevgennemført af Epinion for Landbrug & Fødevarer i juni 2020, mener 80 pct., at ”Undgå madspild” er meget nemt eller nemt, hvilket gør det til den 5.letteste udførlige handlinger, som forbrugere kan gøre for at hjælpe i forhold til klima, bæredygtighed og miljø.

Næsten tre ud af fire danskere tillægger det stor eller meget stor betydning at begrænse madspildet, når det kommer til at skabe en positiv indvirkning på miljø, klima og bæredygtighed (9.plads på listen).

Til spørgsmålet: "Hvad kan de danske forbrugere mest forestille sig at gøre"? Blev svaret: "Undgå madspild/planlægge måltiderne" nr. 2 på prioriteringslisten af bæredygtige handlinger (vha. MaxDiff metoden).

5 konkrete råd

Men hvordan undgår man bedst madspild? Nethe Plenge, en del af rådgiverpanelet hos forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad har udgivet en liste med 5 gode råd og talrige eksempler til at nedbringe madspild i hjemmet:

1. Skab overblik over dit køkken, hvad du har i fryser, køleskab, viktualiekælder, skuffer og skabe, som trænger til at blive brugt.

2. Sortér, flyt rundt og spis op: 

   - Skab plads – nye indkøb og opbevaring af overskudsrester fylder.

   - Et overfyldt køleskab lægger op til madspild. Ryd køleskabet for de varer, der kan opbevares anderledes. 

   - Har du viktualiekælder eller altan med passende temperatur, så stil grøntsager, øl, vand og lignende der.

   - Konserves, flasker med dressinger o.lign. kan tit opbevares i skuffer og skabe ved køkkentemperatur.

   - Tjek det, der har forputtet sig bagest og nederst i skuffer og skabe.

   - Spis op og brug de madvarer, du allerede har, inden du gør nye indkøb.

3. Planlæg måltiderne – hvad, hvem, hvor, hvor meget: Hvad skal vi have at spise? Hvad har vi allerede i huset? Hvilke dage skal vi have hvilke måltider? Hvor mange skal spise med, og hvem er de? Beregn mængderne: Børn og gamle spiser mindre mængder, end unge og fysisk aktive. Planlæg efter vægt. Gennemsnitligt 500 gram mad til en frokost og 800 gram til en middag – inklusive brød.

4. Indkøbslister – dag for dag. Du kan købe ind lidt efter lidt, så du ikke køber for stort ind.

5. Overskudsmad – rester og overflod er guld værd, det lægger bunden til nye måltider. Overvej med dig selv: Hvilke rester af madvarer smider du typisk ud? Hvordan kunne du opbevare resterne og bruge disse madvarer i andre retter? Hvad kan for eksempel: 1) genopvarmes, hvis det har været opbevaret korrekt? 2) indgå i en brøddej, en kage, en salat, en dessert? 3) fryses ned til en anden gang?

Her får du nogle eksempler på, hvordan rester kan bruges i nye retter. 

Fra rest til mad – nogle eksempler:

Brød kan:

• oliedryppes, krydres, ristes og bruges i og på salater

• opblødes og bruges i en ny brøddej

• skives og fryses ned i mindre portioner

Kødpålæg, pølser, skinke og lign. kan:

• strimles i kolde salater

• ristes med i en biksemad

• hakkes sammen og blandes med en lille smule mayonnaise ligesom slagterne gør i deres ”skinkesalat” 

Kogt ris kan:

• komme i næste dags suppe som fyld

• udgøre fyld i farsbrød og kødboller

• ristes på panden med andre smårester af grøntsager – spejlæg til

Tilberedt fisk:

• marinerede sild drænes, skæres ud i små tern og fortsætter i en sildesalat. Fx. med karry/æbletern/løg i mayonnaise/surmælksdressing

• kogt og bagt fisk pilles fra ben og smutter i en salat med grønne blade, kapers, agurketern, krydderurter og en dressing af det, du har, fx. et surmælksprodukt, smagt til med revet løg, salt, peber, sennep

• fiskefileter kan genopvarmes i ovn eller mikroovn og blive indholdet i en rugbrødsandwich med fx. grøn salat, tynde skiver asie og æble – og remoulade til

Tilberedt kød kan:

• komme i biksemad med revet løg og alskens rester af løg, grøntsager, ris og kartofler. Spejlæg til. Krydr efter smag og lyst. Basisingredienser som engelsk sovs, ketchup, relish og rødbeder passer til biksemad

• rives eller skæres i bidder og blandes i en salat med en god dressing – husk krydder-ristede brødtern på

• fryses ned. Saml sådanne kødrester i en større frysepose eller boks. Efterhånden som du har en samling på cirka et kilo eller mere, kan du hakke det hele og lave hachis af kødet

Tilberedte løg og rodfrugter (kartofler, persillerod, gulerod, pastinak, mm.) kan:

• moses i farsen til frikadeller eller kødsovs

• skæres i tern og komme med i en sammenkogt ret

• blendes med bouillon og/eller fløde til en cremet suppe 

Surmælksprodukter kan:

• komme i brød og bolledej – erstat noget af væden med surmælksproduktet. NB! Frugtsødede produkter kun til sødt bagværk

• blive basis i en blød dressing, erstatte en mayonnaise helt eller delvist

• smages til med sirup eller flydende honning som creme til en lun kage