Sådan får du dit madspild ned

Hvad du har i fryser, køleskab, viktualiekælder, skuffer og skabe, som trænger til at blive brugt.

• Skab plads – nye indkøb og opbevaring af overskudsrester fylder.

• Et overfyldt køleskab lægger op til madspild. Ryd køleskabet for de varer, der kan opbevares anderledes. 

• Har du viktualiekælder eller altan med passende temperatur, så stil grøntsager, øl, vand og lignende der.

• Konserves, flasker med dressinger o.lign. kan tit opbevares i skuffer og skabe ved køkkentemperatur.

• Tjek det, der har forputtet sig bagest og nederst i skuffer og skabe.

• Spis op og brug de madvarer, du allerede har, inden du gør nye indkøb.

• Hvad, hvem, hvor, hvor meget: Hvad skal vi have at spise? Hvad har vi allerede i huset? Hvilke dage skal vi have hvilke måltider? Hvor mange skal spise med, og hvem er de?

• Beregn mængderne: Børn og gamle spiser mindre mængder, end unge og fysisk aktive. Planlæg efter vægt. Gennemsnitligt 500 gram mad til en frokost og 800 gram til en middag – inklusive brød.

Dag for dag. Du kan købe ind lidt efter lidt, så du ikke køber for stort ind.

Rester og overflod er guld værd, det lægger bunden til nye måltider. Overvej med dig selv: Hvilke rester af madvarer smider du typisk ud? Hvordan kunne du opbevare resterne og bruge disse madvarer i andre retter? Hvad kan for eksempel:

1. Genopvarmes, hvis det har været opbevaret korrekt?

2. Indgå i en brøddej, en kage, en salat, en dessert?

3. Fryses ned til en anden gang?

• Oliedryppes, krydres, ristes og bruges i og på salater

• Opblødes og bruges i en ny brøddej

• Skives og fryses ned i mindre portioner

• Strimles i kolde salater

• Ristes med i en biksemad

• Hakkes sammen og blandes med en lille smule mayonnaise ligesom slagterne gør i deres ”skinkesalat” 

• Komme i næste dags suppe som fyld

• Udgøre fyld i farsbrød og kødboller

• Ristes på panden med andre smårester af grøntsager – spejlæg til

• Marinerede sild drænes, skæres ud i små tern og fortsætter i en sildesalat. Fx. med karry/æbletern/løg i mayonnaise/surmælksdressing

• Kogt og bagt fisk pilles fra ben og smutter i en salat med grønne blade, kapers, agurketern, krydderurter og en dressing af det, du har, fx. et surmælksprodukt, smagt til med revet løg, salt, peber, sennep

• Fiskefileter kan genopvarmes i ovn eller mikroovn og blive indholdet i en rugbrødsandwich med fx. grøn salat, tynde skiver asie og æble – og remoulade til

• Komme i biksemad med revet løg og alskens rester af løg, grøntsager, ris og kartofler. Spejlæg til. Krydr efter smag og lyst. Basisingredienser som engelsk sovs, ketchup, relish og rødbeder passer til biksemad

• Rives eller skæres i bidder og blandes i en salat med en god dressing – husk krydder-ristede brødtern på

• Fryses ned. Saml sådanne kødrester i en større frysepose eller boks. Efterhånden som du har en samling på cirka et kilo eller mere, kan du hakke det hele og lave hachis af kødet

• Moses i farsen til frikadeller eller kødsovs

• Skæres i tern og komme med i en sammenkogt ret

• Blendes med bouillon og/eller fløde til en cremet suppe 

• Komme i brød og bolledej – erstat noget af væden med surmælksproduktet. NB! Frugtsødede produkter kun til sødt bagværk

• Blive basis i en blød dressing, erstatte en mayonnaise helt eller delvist

• Smages til med sirup eller flydende honning som creme til en lun kage