Lær porren at kende

Opbevaring
Del evt. porrerne i halve, så de ikke fylder så meget. Kan holde sig i op til 14 dage i køleskab filmet eller i plastpose.
Tips til tilberedning
-
Sådan renser du porrer: Skær roden og de øverste grove grønne blade af. Del porren i to ved at skære et snit fra toppen til der, hvor porren er helt hvid. Vend den grønne top ned mod vasken, mens du skylder med rigeligt vand mellem alle bladene.
-
Kan erstatte løg i madlavningen.
-
Kan dampes, koges, sauteres eller bruges i wokretter.
-
God i supper, sammenkogte eller lynstegte retter samt i tærter og gratiner m.m.
-
Snittet fint kan porren anvendes rå i salater – eller som drys på maden.
-
Skal du bruge rå porrer i salater, så læg dem i vand i en times tid forinden, så bliver de ekstra sprøde, mere milde i smagen og lugter ikke.

Fire råd til at spise mere grønt
De fleste danskere spiser for lidt grøntsager til daglig. Få fire nemme tips til at gøre grøntsager til en naturlig og nem del af hverdagen.
Fire råd til at spise mere grønt
Grove og fine grøntsager
Fine grøntsager (maks. 2 gram kostfibre/100 gram):
-
Frugter: Tomat, agurk, peberfrugt og squash
-
Bladgrøntsager: Salat, bladselleri og spinat
Grove grøntsager (over 2 gram kostfibre/100 gram):
-
Rodfrugter: Gulerod, rødbede, selleri, persillerod og pastinak
-
Kål: Broccoli, blomkål, rosenkål, spidskål, hvidkål, rødkål og grønkål
-
Bælgfrugter: Ærter og bønner
Eksempler på lækre retter med porre

Gryderet med oksekød, koriander, porrer og couscous
Gryderet med oksekød, koriander, porrer og couscous

Tærte med porre og røget mørbrad
Superlækker og sund udgave af den populære porretærte med bacon. I denne opskrift har vi brugt røget mørbrad, æg og ost som fyld sammen med de dampede porrer. Desuden er der fuldkornsmel i tærtedejen. Det gør tærten sundere og mere mættende.

Porre-/persillesuppe med okse- eller kalvekød i grøn frakke
Porre-/persillesuppe med okse- eller kalvekød i grøn frakke

Farserede porrer med smørsauce og gulerødder
En solid klassiker, der smager forrygende. De små farsruller med porre bliver vendt i rasp og stegt sprøde på panden. Servér dem som mormor ville have gjort - med persilledryssede kartofler og smeltet smør.