Guide: Lær hvilke kartofler der er gode til hvad
Den danske kartoffel er ikke længere nogen heldig kartoffel. Den er faldet i unåde hos familien Danmark de senere år. Men der er mange ernæringsfordele ved den underjordiske stængelknold. Lad voresmad.dk guide dig til lækre retter og på rundtur i sorterne.
I løbet af de seneste ti år er kartoflen blevet brandet som en fast del af nordisk mad. Alligevel har ris eller købepizzaer skubbet den ud af danskernes middagstallerkener, viser en undersøgelse fra Coop Analyse.
Det er dog ikke dovenskaben, der gør det. Undersøgelsen viser også, at næsten to ud af tre danskere synes, det er let at skrælle kartofler. Og kombineret med at kartofler er rige på kulhydrater og en god kilde til C-vitamin er det en dansk traditionel spise, der er ved at blive skubbet i skyggen.
Få styr på sorterne
Vi har samlet en oversigt til dig, så du kan hitte rede i, hvad der findes. Her kan du læse om 11 gode kartoffelsorter, og om hvordan du bedst bruger dem i køkkenet.
Aspargeskartoffel
Meget fastkogende salatkartoffel med god smag.
Kartoflen har været avlet i Danmark siden 1872 og er stadig de danske kokkes fortrukne delikatessekartoffel. Farven er dyb gul og smagen nærmest nøddeagtig. Aspargeskartoflen koges med skrællen på og pilles inden servering - på denne måde bevarer du alle smagsnuancer i kartoflen. Kartoffelsalat lavet på aspargeskartoflen er en oplevelse helt for sig selv.
Ditta
Regelmæssige, aflange, velsmagende knolde med glat og gul skræl.Kartoflerne er faste, når de koges. Ditta er middeltidlig - du finder den i forretningerne fra sent på sommeren og om efteråret. (findes dog også i vintermånederne). Kartoflen kan du nyde både varm og kold. Kartoflen har tynd skræl og kan derfor med fordel spises med skræl.
Exquisa
Kartoflerne er langovale og velformede - farven meget gul.
Meget lækker salatsort. Kartoflen er kogefast med fantastisk smag. Skrællen er så tynd, at du med fordel kan spise kartoflen med skrællen på.
Hamlet
Tidlig dansk kartoffel med velformede runde / ovale knolde.De nye kartofler har løs skræl lige til at skrabe eller vaske inden brug. Farven er gul og smagen god. Kartoflen er kogefast og du kan bruge den både i kolde og varme retter.
Jutlandia
Middeltidlig dansk sort med ovale velformede knolde.Farven er gylden / gul og kartoflen kogefast.
Jutlandia har vundet adskillige smagstests i ind- og udland.
Skrællen kan sagtens spises med, da den er tynd og velsmagende.
Ballerina
Middeltidlig dansk sort med flotte ovale knolde.Farven er lys og gul og knolden har særdeles gode koge og bageegenskaber. Skrællen er tynd og fin, og kan sagtens spises med.
Bintje
Stammer oprindelig fra Holland, og er i dag en af de mest solgte sorter i Danmark.Smagen er afdæmpet kartoffelsmag og farven er lys gul. Bintje skal kun lige være gennemvarm, da den let koger ud. Kartoflen er især god til mos.
Sava
Sava har været Danmarks førende spisekartoffel i snart 2 årtier.Den har flot gul farve, er kogefast og en rund og blød smag, der passer til de fleste retter - især velegnet som pillekartoffel. Sava fås vinteren over.
Fakse
Nyere dansk sort med ensartede velformede, let ovale knolde.Farven er lys-gul og god kartoffelsmag. Kartoflen er middel kogefast og derfor velegnet til kogning og til at tilberede i ovnen - gerne med skrællen på. Fås vinteren over.
Folva
Folva er en nyere dansk sort. Farven er flot gul og smagen let og fin kartoffelsmag.Kartoflen er velegnet som bagekartoffel. Folva fås mest om efteråret.
Estima
Engelsk sort.
Store velformede knolde, lys gul farve og højt indhold af tørstof, gør sorten meget velegnet som bagekartoffel. Estima er især god at bruge til bagning i ovn, kartoffelbåde og kartoffelmos. Estima fås i forretningerne hele vintersæsonen.