Fitness – højt fysisk aktivitetsniveau

Sund mad gør en forskel, fordi det er med til at holde kroppen rask og få den til at fungere og præstere bedst muligt. Uanset om målet er vægttab eller at øge effekten af træning vil sund mad være en hjælp. Det er forskelligt, hvad der er sund mad for den enkelte, da det afhænger af livssituation og målsætning.

Fitness – højt fysisk aktivitetsniveau

Personer der dagligt udfører meget anstrengende arbejde eller atletisk træning på eliteniveau, har et lidt højere proteinbehov end den generelle befolkning. Behovet for øvrige næringsstoffer som kulhydrat og fedt er de samme som for den generelle befolkning.

Den populære og tiltagende fitnessbølge i Danmark har medvirket til myten om, at menneskets krop har brug for ekstra protein for at opnå maksimal træningseffekt. Mange er af den opfattelse at jo mere protein desto bedre præstationsevne. Det har betydet større udbud af produkter, der typisk har et meget højt proteinindhold, men et ofte begrænset indhold af andre vigtige næringsstoffer. Kvaliteten af protein i produkterne er ikke højere end kvaliteten af protein i en almindelig varieret kost indeholdende kød og mejeriprodukter.

En mand, som er særdeles fysisk aktiv, med et dagligt energibehov på 15.500 kJ bør have et proteinindtag på 191 g protein per dag (svarende til 21 E%) ifølge anbefalingerne. En kvinde, som er særdeles fysisk aktiv, med et dagligt energibehov på 12.000 kJ bør have et proteinindtag på ca. 148 g protein (svarende til 21 E%) ifølge anbefalingerne.

Ved at spise en naturlig proteinrig og varieret kost er det muligt at imødekomme anbefalingerne for flere næringsstoffer end kun protein. Når kroppen får tilstrækkelig af alle næringsstoffer, kan den præstere bedre og er mere modstandsdygtig overfor sygdom.

Opskrifterne nedenfor kan give inspiration til, hvordan personer med højt fysisk aktivitetsniveau kan tilberede sund og varieret mad i tråd med anbefalingerne. Fælles for opskrifterne er, at de indeholder lidt mere protein end de officielle anbefalinger (mere end 20 E%).

Se opskrifter til personer med højt fysisk aktivitetsniveau her:

Krydret omelet med grønt

Pitabrød med oksefyld og grøn kartoffelsalat

Lasagne med feta og quinoasalat

Bagels med skinkesalat og spinat med linser

Wok med oksestrimler og nudler

Kyllingespyd og grøn sandwich

Hummus

Æggecups med kylling og spinat

Ananasfrisker