Et grønnere alternativ til 10 klassiske opskrifter
I denne opskriftsserie løfter vi sløret for, hvordan vi ved hjælp af simple ændringer kan gøre 10 klassiske opskrifter grønnere – uden at ændre på smagen.
Kostrådene anbefaler bl.a. at vi skal spise mere grønt og mindre kød.
I denne opskriftsserie, der er udarbejdet af Landbrug & Fødevarers sensoriker Agnes Qvortrup, har vi skåret ned på kødet i 10 klassiske hverdagsretter og i stedet tilføjet en til to grøntsager.
Hverdagsmad skal være nemt og det skal smage godt. Det nemme og smagfulde kommer for mange familier til udtryk i en række hofretter, der sidder på rygraden, og derfor kan laves uden opskrift.
Formålet med denne opskriftsserie har været at inkorporere grøntsagerne i hofretterne, uden at gøre madlavningen nævneværdigt mere vanskelig og uden at ændre i rettens smag.
De 10 retter er lavet i forbindelse med projektet ’Flere Grøntsager til Danskerne’ som støttet af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.
Spaghetti med kødsauce har fået tilføjet pastinak og gulerod: Riv/hak/blend gulerod og pastinak og kom det i gryden sammen med hakket oksekød.
Find hele opskriften her.
Læs mere om retten her.
Gullasch har fået tilføjet aubergine: Skær kød og aubergine i terninger på omtrent samme størrelse og svits det sammen i en gryde.
Find hele opskriften her.
Læs mere om retten her.
Kylling i karry har fået tilføjet græskar: Skær kylling og græskar i omtrent samme størrelse og steg det sammen i en gryde. Retten er færdig, når græskarrene er møre men stadig har bid.
Find hele opskriften her.
Læs mere om retten her.
Brændende kærlighed har fået tilføjet rødbede og grøn asparges: Steg rødbedetern og små stykker asparges sammen med bacon til bacon er sprød og grøntsagerne møre med bid.
Find hele opskriften her.
Læs mere om retten her.
Frikadeller med kartoffelsalat har fået tilføjet jordskok i frikadellerne: Tilsæt revet / blendet jordskok til frikadellefarsen.
Find hele opskriften her.
Læs mere om retten her.
Lasagne har fået tilføjet champignon og bladselleri: Svits finthakket champignon og bladselleri sammen med kødet.
Find hele opskriften her.
Læs mere om retten her.
Mørbradbøf med bløde løg har fået tilføjet squash: Steg squashstykker på panden sammen med mørbrad.
Find hele opskriften her.
Læs mere om retten her.
Krebinetter med stuvede ærter har fået tilføjet blomkål: Paner og steg blomkålsstykker på samme vis som krebinetterne.
Find hele opskriften her.
Læs mere om retten her.
Wienerschnitzel har fået tilføjet knoldselleri: Paner og steg skiver af knoldselleri på samme vis som schnitzlerne.
Find hele opskriften her.
Læs mere om retten her.
Koteletter i fad har fået tilføjet porre og tomat: Halverede porrer og hele tomater lægges i et ovnfast fad sammen med koteletter – hæld sovs over og bag i ovnen.
Find hele opskriften her.
Læs mere om retten her.