Hvordan får jeg sprød svær?
Lær hvordan du laver flæskesteg med sprød svær. Vi har lavet en nem guide til sprøde flæskesvær.
1. Rids sværen smalt og helt ned til kødet. Rids sværen med ½ cm mellemrum. Har slagteren ridset stegen, så gå den efter, nogle gange er ridserne ikke dybe nok, specielt ikke i siderne.
2. Vær omhyggelig med at få salt ned mellem alle sværene, og sørg for at sværen ligger vandret under stegningen.
Det kan du fx. gøre ved at lægge stanniol eller kartoffelstykker under stegen i den laveste side.
3. Hvis du vil have boblende svær, skal ovnens temperatur op på 225-250 grader.
Ovn - grill giver en hel anden konsistens af sværen end høj varme. Ovn - grill gør sværen "pulveragtig" i smagen. Det er derfor bedre at give sværen 250 grader i ovnen.
Hvad gør jeg, hvis sværen alligevel ikke bliver sprød?
Ingen panik.
Tag svinekam og skinkesteg ud af ovnen, når de har opnået den ønskede centrumtemperatur på 65 grader. Skær sværen af stegen, og del dem, så de ligger en og en. Læg dem i en bradepande, og skru ovntemperaturen op på 225-250 grader. Pak stegen i stanniol imens, så den holdes varm. Hold øje med at sværene ikke bliver for mørke, og lad dem stege, til de er sprøde. Vend dem nogle gange undervejs.
Sæt nakkekam og ribbenssteg højere op i ovnen, skru ovnen op på 225-250 grader og steg videre til sværen er sprød. Kødet kan godt tåle at få en længere stegetid uden at det bliver tørt.
Brug stegetermometerHusk at et stegetermometer er den bedste sikkerhed for saftigt kød. Vælg et stegetermometer, hvor du selv kan bestemme centrumtemperaturen, for stegetermometre, der er indstillet til kødtyper, giver alt for høje temperaturer til svinekød. Stik stegetermometret ind midt i stegen fra siden. Mål ovenpå stegen, hvor langt nålen skal stikkes ind for at ramme midten. På den måde bliver der kun én skive kød med hul fra nålen. Ved centrumtemperatur på 62 grader er svinekam og skinkesteg rosa, ved 65 grader svagt rosa, og ved 68-70 grader er stegen gennemstegt. Jo højere ovntemperatur, jo mere vil centrumtemperaturen i stegen stige i minutterne efter, den er taget ud af ovnen. Jo højere centrumtemperatur - jo mere tørt bliver magert kød. Stegetermometer kan ikke bruges i kødstykker med "fedtlommer", ben og brusk som fx ribbenssteg. |
Kan jeg grille sværen?Ovn-grill giver en hel anden konsistens af sværen end høj varme. Ovn-grill gør sværen "pulveragtig" i smagen. Det er derfor bedre at give sværen 250 grader. Det er vigtigt at svinekam og skinkesteg ikke steges til mere end 65 grader i centrumtemperatur. Husk at bruge stegetermometer. |