Slagtning af dyr

Slagtning af køer

De fleste malkekøer slagtes, når de er omkring fem år gamle. Den vigtigste grund til, at landmanden vælger at slagte en malkeko, er at nogle køer må vige for at give plads til nye, unge og friske malkekøer. Årsagen er, at der står en højgravid (højdrægtig) kvie, som skal ind i stalden og begynde at levere mælk, så snart den har kælvet (født).

Landmanden må kun have de køer i stalden, som han har plads til. Alle køer skal nemlig have adgang til en sengebås og en ædeplads. En overbelægning i stalden er ikke tilladt af hensyn til dyrenes velfærd og trivsel. Så når en ny ung ko skal ind i stalden og begynde at producere mælk, så er der en anden ko, som må vige pladsen og sendes til slagtning.

Hvilken ko skal slagtes?

Når der således opstår pladsmangel i stalden, så skal landmanden tage stilling til hvilken ko, der skal sendes til slagtning. Her ser han naturligvis på, hvilke af hans køer, der leverer mindst mælk. Mange landmænd anvender malkerobotter, og det betyder, at landmanden har fuldt styr på hvor meget mælk, den enkelte ko producerer om dagen.

Men der er også andre forhold, som landmanden lægger vægt på, når der skal udvælges køer til slagtning. Hvis en af køerne eksempelvis har svært ved at blive gravid (drægtig) og føde nye kalve til besætningen, så er det også en oplagt grund til, at den må vige sin plads i stalden.

Hvordan slagtes kvæg?

De levende kvæg, der både kan være køer, tyre og kalve, afhentes ude hos landmanden i særlige lastbiler, der er indrettet til at transportere dyrene til slagteriet.

På slagteriet læsses dyrene af lastbilen og hvert dyr kontrolleres af en dyrlæge. Dyrlægen kigger særligt efter om dyret ser sundt og raskt ud og dermed er egnet til at blive slagtet, for senere at blive til fødevarer. Alle dyr har et mærke i øret med dyrets særlige nummer, svarende til et personnummer. Når dette nummer indtastes i en særlig kvægdatabase, kan man se hvor dyret kommer fra og en række andre oplysninger, der tilsammen fortæller om dyret kan slagtes.

Hvis dyret er godkendt til slagtning, føres det herefter ind i slagteriets stald, hvor det venter indtil, det skal slagtes. Slagteriets ansatte i stalden har til opgave at modtage dyrene og sikre disses velfærd ved ankomst til slagteriet og indtil slagtning. De ansatte skal have et særligt kursus i håndtering af dyr – et såkaldt kompetencebevis.

Både kød fra rituelt slagtede dyr og fra andre dyr, som er slagtet på slagteri i Danmark, stammer fra dyr, som er blevet bedøvet før slagtning. Kvæg bedøves ved at de med en boltpistol får et kraftigt slag i panden, så de bliver bevidstløse og intet kan mærke. Efter bedøvelsen hænges dyret op i en kæde, der slås rundt om det ene bagben, så det hænger med hovedet nedad. Dernæst overskæres halspulsårerne, og dyret dør ved afblødning.

Hvornår er oksekød halal?

Oksekød kan kaldes halal, hvis det er slagtet efter et bestemt religiøst ritual. I Danmark følger den rituelle slagtning samme principper som anden slagtning, nemlig at dyrene først bedøves og derefter afblødes. Der er ikke dyrevelfærdsmæssig forskel på slagtemetoderne.

Læs mere om halal-slagtning her

 
Slagtning af grise

Slagtegrise vejer ca. 105 kg og er 5-6 måneder gamle, når de sendes til slagtning.

Når en landmand skal levere svin til slagtning, meddeler han ca. en uge i forvejen til slagteriet, hvor mange grise han regner med at levere. Det giver slagteriet tid til at planlægge afhentning og slagtning.

Det er private vognmænd, der står for transporten, men normalt planlægger slagteriet hvilke ruter, de skal køre, så grisene transporteres i så kort tid som muligt. Typisk varer transporten 1-1½ time og de allerfleste danske slagtesvin transporteres i mindre end tre timer.

Hvordan slagtes grise?

Grisene bedøves sammen i små grupper. Det sker med luftarten kuldioxid (CO2), ved at de ledes ind i bedøvelsesanlægget, der er en ’elevator’, som sænker grisene ned i en grube med kuldioxid (kuldioxid er tungere end luft). Indåndingen af kuldioxiden resulterer i, at de bliver bevidstløse.

De bevidstløse grise hæves op i det ene bagben i en kæde, hvorefter de stikkes i halspulsåren og dør som følge af blodtab. Som regel stikkes de med en særlig kniv, der er hul og forsynet med en slange, så blodet automatisk opsamles gennem kniven.