Regler om dyrevelfærd – kort fortalt

Fødevarestyrelsen kontrollerer, at dyrevelfærden er i orden, og at dyreværnslovgivningen bliver overholdt. Den overordnede dyreværnsloven siger blandt andet, at dyr ikke må mishandles eller leve under uhygiejniske forhold.

 

Dyreværnsloven regulerer forholdene for dyr her i landet.

Ifølge dyreværnsloven, som nogle kalder dyrevelfærdsloven, skal dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. De rum og arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes, så dyrenes behov tilgodeses, herunder at de har fornøden bevægelsesfrihed og er beskyttet mod vejr og vind.

Den, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. 

Særlige regler for beskyttelse af landbrugsdyr
Fødevarestyrelsen har derudover fastsat nogle generelle regler for hold af landbrugsdyr. I bekendtgørelsen om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr bliver det blandt andet slået fast, at landbrugsdyr skal passes af personer, der har en dyrefaglig uddannelse. Der skal være tilstrækkelig belysning i stalden, så dyrene til enhver tid kan tilses nøje. Og alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling.

Dyr, der holdes udendørs, skal være bedst muligt beskyttet mod rovdyr og smitterisici.

LÆS OGSÅ Hvad er dyrevelfærd?

Generelle retningslinjer for hold af udegående dyr
Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at månederne december, januar og februar altid skal betragtes som vinterperiode, og at der ofte er perioder med vinterlignende vejr i november og marts.

Dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal som udgangspunkt være forberedt på og egnet til at gå udenfor. Det vil sige, at dyrene som udgangspunkt skal

​​​- have et kraftigt og tæt hårlag eller en tæt fjer​​dragt

- være i godt huld og tildeles supplerende foder, så det gode huld opretholdes hele vinteren

- have adgang til frisk drikkevand

- have adgang til græsdækkede arealer, der i størrelse er afpasset til antallet af dyr

- have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje. Muligheden for adgang til læskur eller bygning kan helt undtagelsesvis fraviges under visse naturforhold.

LÆS OGSÅ Dyrevelfærd – lovstof (Fødevarestyrelsen)

Regler

100 år med Dyreværnsloven

I 1916 fik Danmark sin første dyreværnslov. Den gjorde det blandt andet muligt at straffe med bøder og fængsel, hvis ikke dyrene blev behandlet ordentligt. Loven er siden da blevet ændret flere gange, så dyrevelfærden kunne forbedres i takt med samfundsudviklingen og den øgede vækst.

Download oversigt med dyreværnslovens historie

 

Citat

”Dyreværnsloven har sat fokus på dyrevelfærd i 100 år. Den har bidraget til, at der er sket forbedringer for produktionsdyr, men også for forsøgs- og kæledyr. Det er blevet en fælles og prioriteret opgave for samfundet”.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (2016).

 

Gå tilbage til oversigt