Noget på hjerte
Vi er glade for, at du har noget på hjerte. Det har vi også. Her får du svar på dine spørgsmål om dyrevelfærdsmærket
Dyrevelfærdsmærket
Find det på gris, okse, kalv, mejeri og kylling
I 2017 lancerede Miljø- og Fødevareministeriet det statskontrollerede Dyrevelfærdsmærke. Først på gris, sidenhen kylling, okse samt mælk og mejeriprodukter.
Dyrevelfærd
Hvad betyder mærkerne og hjerterne?
Dyrevelfærdsmærket - også kaldet ’Bedre dyrevelfærd’ og ‘hjertemærket’ - er Miljø- og Fødevareministeriets officielle dyrevelfærdsmærke. Det er opdelt i tre niveauer - jo flere grønne hjerter, jo højere niveau af dyrevelfærd. Når du køber et produkt med mærket på, støtter du op om de landmænd, der gør en ekstra indsats for dyrevelfærden. Det betyder ikke, at produkter uden mærket har dårlig dyrevelfærd. Danske landmænd har nemlig generelt et højt niveau af dyrevelfærd og går på mange områder længere end de krav, som EU har opstillet.
Krølle på halen
Mere halm og strøelse
Mere tid på græs
Kriterier for dyrevelfærdsmærket på grise |
Kriterier for dyrevelfærdsmærket på kvæg |
Kriterier for dyrevelfærdsmærket på slagtekyllinger |
Krølle på halen Mere halm Mere plads Fritgående søer (stald) |
Bedre staldforhold Krav om tid mellem ko og kalv Mindre transporttid |
Langsommere voksende race Mere plads Øget kontrol med sår på trædepuder Mindre transport tid |
Endnu mere halm Endnu mere plads Fritgående søer (stald) |
Endnu bedre staldforhold Udeareal Malkekøer på græs |
Endnu mere plads Miljøberigelse i form af grovfoder eller beskæftigelsesmateriale |
Meget mere halm Meget mere plads Fritgående søer (friland) Udeareal Smågrise og søer på friland |
Ude og græsareal Øget krav om tid mellem ko og kalv |
Meget mere plads Attraktivt udeareal Bedre mulighed for aktivitet og beskæftigelse |
Hvem står bag mærket?
Mærket er udviklet af Fødevarestyrelsen og bag mærket står partnere som Landbrug & Fødevarer, Danish Crown, Arla, Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation (DOSO), DI Fødevarer, Danske Slagtermestre og flere supermarkedskæder.
Vi ved, at god dyrevelfærd er vigtig for mange forbrugere, men at de har svært ved at gennemskue, hvordan man tilvælger god dyrevelfærd i dag. Ét statskontrolleret dyrevelfærdsmærke gør det nemmere for forbrugerne at vælge mælk og andre fødevarer med ekstra dyrevelfærd. Og det bliver lettere for forbrugerne at spotte de producenter og brands, der prioriterer høj dyrevelfærd.
Mette Bendixen, Head of Arla Brand, Arla Danmark |
Dyrevelfærdsmærket gør det nemmere for vores kunder at navigere, når de vælger kød- og mejeriprodukter – på den måde kan de være med til at skabe bedre dyrevelfærd.
Ann Brandt, CSR Senior Manager, Salling Group |
I REMA 1000 vil vi gerne tilbyde vores kunder et bredt udvalg af varer med fokus på dyrevelfærd. Derfor bakker vi op om Miljø- og Fødevareministeriets statskontrollerede Dyrevelfærdsmærke, der er med til at sikre dyrevelfærd i landbruget og oplyse vores kunder om dyrevelfærden på det enkelte produkt. Så har de mulighed for at tage et valg, når de handler i vores butikker.
Jonas Garly Sørensen, Kategorichef, REMA 1000 Danmark A/S |
Dyrevelfærdsmærket er vigtigt for Danish Crown Beef, fordi vi gør en stor indsats for at forbedre dyrevelfærd i samarbejde med vores ejere - landmændene. Derfor er det vigtigt, at produkter med mærket ”Bedre dyrevelfærd”, bliver så synlige som muligt på markedet, så forbrugerne kan træffe et aktivt valg, når de skal købe deres oksekød.
Jacob Snog Ærenlund, Senior Director, Marketing & Innovation, Danish Crown Beef |
Øget dyrevelfærd betyder meget for Danish Crown, og jo flere forbrugere vi kan få til at vælge produkter fra dyrevelfærdsordningen, jo bedre samlet dyrevelfærd opnår vi.
Malene Eriksen Vestergaard, Director, Ready to Prepare & Light Eating, Danish Crown Pork |
Vil du vide endnu mere?
Fødevarestyrelsen fodrer dig med endnu flere informationer
Der er endnu flere informationer at hente om det statslige dyrevelfærdsmærke
Læs mere om kriterierne bag mærket