Kylling – øko, friland eller almindelig?
Supermarkederne bugner af kyllingekød, men der er mange varianter, at det kan være svært at kende forskel på dem. Få overblik i denne guide.
Kylling og især kyllingefilet ligger helt i top, når danskerne bliver spurgt, hvad de spiser til aftensmad.
Supermarkedernes udvalg af kyllingekød er også blevet bredere end i 1980’erne, hvor den frosne ’Lørdagskylling’ i aluminiumsbakke var en sikker vinder hos de travle børnefamilier.
LÆS OGSÅ Flest spiser kylling til aftensmad
Få overblik
I dag er der et stort udvalg af fersk kyllingekød i køledisken, og udover forskellige udskæringer af kylling, kan du vælge mellem kød fra almindelige kyllinger, frilands kyllinger og økologiske kyllinger. Det kan gøre det til lidt af en opgave at handle ind til aftensmad. For at give dig et overblik, har vi listet de vigtigste forskelle her.
Tre forskellige typer kyllingers opvækst
| | Konventionelle kyllinger |
Økologiske kyllinger | Frilandskyllinger |
| Hvor mange kyllinger kommer fra denne produktion? |
101,6 mio kyllinger (2016). | 922.916 kyllinger (2016). | 3-5.000 kyllinger (2009). |
| Hvor mange kyllinger må der være på 1m²? |
Ca. 20 kyllinger (det svarer til 40 kg kylling pr. m²). |
Højst 10 kyllinger, dog med højst 21 kg i alt pr. m² i stalde med fast bund. | Højst 12 kyllinger, dog højst 25 kg levende vægt. |
| Hvor mange kyllinger må der være i en flok? |
Ingen krav, men typisk er der op til 40.000 kyllinger. |
Højst 4.800 kyllinger. | Det samlede nytteareal i fjerkræhuse på et enkelt produktionssted må ikke være over 1.600 m². Hvert fjerkræhus må højst rumme 4.800 kyllinger. |
| Skal kyllingerne have adgang til det fri, og hvor meget plads skal de have? | Nej. | Ja, når vejrforholdene tillader det, dog mindst 1/3 af deres liv. Hver kylling skal altid have mindst 4 m² til rådighed, hvis den holdes i en stald med fast bund. |
Ja, fjerkræhuset skal have ind- og udgangshuller, der tilsammen er mindst 4 m lange pr. 100 m² husareal, så kyllingerne har direkte adgang til udendørs løbegård. |
| Skal kyllingerne have dagslys? | Nej, men de skal have meget lys fra lamper med mørkeperioder på 6 eller 4+2 sammen- hængende timer i døgnet. |
Ja. | Ja. |
| Skal kyllingerne have adgang til grovfoder? |
Nej. | Ja. | Ja. Den foderblanding, der bruges ved opfedningen, indeholder mindst 70 % korn. |
| Skal kyllingerne have økologisk foder? | Nej. | Ja, som udgangspunkt skal foderet være økologisk produceret. Dog må der en overgang bruges op til 5 % ikke-økologisk proteinfoder, hvis der ikke kan skaffes økologisk foder. |
Nej. |
| Må foderet være gensplejset? |
Ja. | Nej. | Ja. |
| Skal kyllingerne have siddepinde? |
Nej, det er ikke et krav. | Ja, men dette gælder kun perlehøns. | Nej, det er ikke et krav. |
| Skal kyllingerne have strøelse og sandbad? | De skal have adgang til strøelse, som kyllingerne kan bruge til støvbadning og til at skrabe i. | Mindst 1/3 af staldens
gulv skal være dækket med strøelse, som kyllingerne kan bruge til støvbadning og til at skrabe i. |
Ja, og udendørs skal der være mindst 2 m² med bevoksning pr. kylling til at hakke og skrabe i. |
| Hvilke krav er der til underlaget/gulvet? |
Ingen krav. | Mindst 1/3 af staldens gulv skal være fast. |
Ingen krav. |
| Er det tilladt at trimme kyllingernes næb? |
Nej. | Nej. | Nej. |
| Må kyllingerne få medicin? |
Ja, men kun ved sygdom og efter dyrlægens anvisning. |
||
| Hvornår må kyllingerne sendes til slagtning efter behandling med antibiotika? |
Afhængigt af, hvilken type antibiotika der er brugt, skal der typisk gå mellem 1 dag og 60 dage. Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter antallet af dage. |
Der skal gå dobbelt så længe som efter behandling af konventionelle kyllinger. |
Afhængigt af, hvilken type antibiotika der er brugt, skal der typisk gå mellem 1 dag og 60 dage. Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter antallet af dage. |
| Hvor gamle er kyllingerne, når de bliver slagtet? |
Ca. 36-39 dage gamle. | Kyllingerne bliver slagtet, når de er ca. 63 dage gamle. Hvis man bruger ikke-langsomt-voksende kyllinger, er der krav til minimums slagtealder på 81dage. | Mindst 81 dage gamle. |
| Hvor hurtigt må kyllingerne vokse? |
Ingen regler. | Kyllingerne må højst vokse med 38 gram om dagen. |
Der er ingen regler, men kyllingerne skal være af en race, som er langsomt voksende. |
| Hvilke krav er der til transporten af kyllingerne til et slagteri? |
Der er ingen krav til, hvor lang tid kyllingerne må være undervejs. Men kyllingerne skal fodres og vandes senest efter 12 timers transport (herud over kommer på- og aflæsningstid). I praksis bliver kyllingerne transporteret i maksimalt 12 timer. |
Transporttiden skal holdes på et minimum. |
Der er ingen krav til, hvor lang tid kyllingerne må være undervejs. Men kyllingerne skal fodres og vandes senest efter 12 timers transport (herudover kommer på- og aflæsningstid). |
| Hvem kontrollerer besætningerne? | Fødevarestyrelsen fører kontrol med besætninger | Landbrugsstyrelsen kontrollerer alle økologiske fjerkræproducenter mindst én gang om året. |
Fødevarestyrelsen kontrollerer |
| Er der nogen mærker på indpakningen af kyllingerne, som gør, at jeg kan genkende dem, når de ligger i køledisken? |
Nej, ikke specifikke mærker. |
Kyllingerne er mærket
med EU's grønne
økologilogo.
Kødet kan også være mærket med det danske Ø-mærke, hvis det er produceret på en dansk fødevarevirksomhed.
|
Kyllingerne er mærket "Frilandskylling". |
Kilde: Fødevarestyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Landbrug & Fødevarer
