Kylling – øko, friland eller almindelig?

Supermarkederne bugner af kyllingekød, men der er mange varianter, at det kan være svært at kende forskel på dem. Få overblik i denne guide.

 

Kylling og især kyllingefilet ligger helt i top, når danskerne bliver spurgt, hvad de spiser til aftensmad.

Supermarkedernes udvalg af kyllingekød er også blevet bredere end i 1980’erne, hvor den frosne ’Lørdagskylling’ i aluminiumsbakke var en sikker vinder hos de travle børnefamilier.

LÆS OGSÅ Flest spiser kylling til aftensmad

Få overblik 
I dag er der et stort udvalg af fersk kyllingekød i køledisken, og udover forskellige udskæringer af kylling, kan du vælge mellem kød fra almindelige kyllinger, frilands kyllinger og økologiske kyllinger. Det kan gøre det til lidt af en opgave at handle ind til aftensmad. For at give dig et overblik, har vi listet de vigtigste forskelle her.

Tre forskellige typer kyllingers opvækst

Konventionelle ​​kyllinger
Økologiske kyllinger Frilandskyllinger
Hvor mange kyllinger kommer fra denne
produktion?
101,6 mio kyllinger (2016). 922.916 kyllinger (2016). 3-5.000 kyllinger (2009).
Hvor mange kyllinger må der være på 1m²?
Ca. 20 kyllinger
(det svarer til 40 kg kylling pr. m²).
Højst 10 kyllinger, dog med højst 21 kg i alt pr. m² i stalde med fast bund. Højst 12 kyllinger, dog højst 25 kg levende vægt.
Hvor mange kyllinger må der være i en flok?
Ingen krav, men typisk er der op til
40.000 kyllinger.
Højst 4.800 kyllinger. Det samlede nytteareal i fjerkræhuse på et enkelt produktionssted må ikke være over 1.600 m². Hvert fjerkræhus må højst rumme 4.800 kyllinger.
Skal kyllingerne have adgang til det fri, og hvor meget plads skal de have? Nej. Ja, når vejrforholdene
tillader det, dog mindst
1/3 af deres liv.
Hver kylling skal altid
have mindst 4 m² til
rådighed, hvis den holdes i en stald med fast bund.
Ja, fjerkræhuset skal have ind- og udgangshuller, der tilsammen er mindst 4 m lange pr. 100 m² husareal, så kyllingerne har direkte adgang til udendørs løbegård.
Skal kyllingerne have dagslys? Nej, men de skal have meget lys fra lamper med mørkeperioder på
6 eller 4+2 sammen-
hængende timer
i døgnet.
Ja. Ja.
Skal kyllingerne have adgang til grovfoder?
Nej. Ja. Ja. Den foderblanding, der bruges ved opfedningen, indeholder mindst
70 % korn.
Skal kyllingerne have økologisk foder? Nej. Ja, som udgangspunkt
skal foderet være
økologisk produceret.
Dog må der en
overgang bruges op til 5 % ikke-økologisk proteinfoder,​
hvis der ikke kan skaffes økologisk foder.
Nej.
Må foderet være
gensplejset?
Ja. Nej. Ja.
Skal kyllingerne have siddepinde?
Nej, det er ikke et krav. Ja, men dette gælder kun perlehøns. Nej, det er ikke et krav.
Skal kyllingerne have strøelse og sandbad? De skal have adgang til strøelse, som kyllingerne kan bruge til støvbadning og til at skrabe i. Mindst 1/3 af staldens gulv skal være dækket
med strøelse, som kyllingerne kan bruge til støvbadning og til at skrabe i.
Ja, og udendørs skal der være mindst 2 m² med bevoksning pr. kylling til at hakke og skrabe i.
Hvilke krav er der til
underlaget/gulvet?
Ingen krav. Mindst 1/3 af staldens
gulv skal være fast.
Ingen krav.
Er det tilladt at
trimme kyllingernes
næb?
Nej. Nej. Nej.
Må kyllingerne få
medicin?
Ja, men kun ved sygdom og efter dyrlægens anvisning.
Hvornår må
kyllingerne
sendes til slagtning
efter behandling
med antibiotika?
Afhængigt af, hvilken type antibiotika der er brugt, skal der typisk gå mellem 1 dag og 60 dage.
Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter antallet af dage.
Der skal gå dobbelt så
længe som efter
behandling af
konventionelle kyllinger.
Afhængigt af, hvilken
type antibiotika der
er brugt, skal der
typisk gå mellem
1 dag og 60 dage.
Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter
antallet af dage.
Hvor gamle er
kyllingerne, når de
bliver slagtet?
Ca. 36-39 dage gamle. Kyllingerne bliver slagtet, når de er ca. 63 dage gamle. Hvis man bruger ikke-langsomt-​voksende kyllinger, er der krav til minimums slagtealder på 81dage. Mindst 81 dage gamle.
Hvor hurtigt må
kyllingerne vokse?
Ingen regler. Kyllingerne må højst
vokse med 38 gram om
dagen.
Der er ingen regler,
men kyllingerne skal
være af en race, som er langsomt voksende.
Hvilke krav er der
til transporten af
kyllingerne til et
slagteri?
Der er ingen krav til,
hvor lang tid kyllingerne må være undervejs. Men
kyllingerne skal fodres
og vandes senest efter
12 timers transport
(herud over kommer
på- og aflæsningstid).
I praksis bliver
kyllingerne transporteret
i maksimalt 12 timer.
Transporttiden skal
holdes på et minimum.
Der er ingen krav til,
hvor lang tid kyllingerne må være undervejs. Men kyllingerne skal fodres og vandes senest efter
12 timers transport
(herudover kommer
på- og aflæsningstid).
Hvem kontrollerer besætningerne? Fødevarestyrelsen fører kontrol med besætninger  Landbrugsstyrelsen
kontrollerer alle
økologiske fjerkræproducenter
mindst én gang om året.
Fødevarestyrelsen
kontrollerer 
Er der nogen
mærker på
indpakningen af
kyllingerne, som gør, at jeg kan genkende dem, når de ligger i køledisken?
Nej, ikke specifikke
mærker.
Kyllin​gerne er mærket
med EU'​​s grønne
økologilog​o.​
Kødet ​​kan også være mærket med det danske Ø-mærke, hvis det er produceret på en dansk fødevarevirksomhed.
Kyllingerne er mærket
"Frilandskylling".

Kilde: Fødevarestyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Landbrug & Fødevarer

 

Kylling i DK og udland

Se forskellene i kyllingeproduktionen i vores benchmark-analyse.

Rituel slagtning

Citat

Når danskerne køber kylling, er det ikke kun kvalitet, udseende og pris, der er afgørende for, hvad der ender i indkøbskurven. 70 procent af forbrugerne mener, at kyllingen skal være dansk.
Citat: Landbrug & Fødevarer

Gå tilbage til oversigt