Dyrevelfærd hos kalve
Uanset om kalvene er økologiske eller konventionelle, så er det landmandens opgave at sikre, at kalvene har det godt og får opfyldt deres biologiske behov.
Dyrevelfærd handler om, hvordan dyrene har det, og om de får opfyldt deres biologiske behov. Dyrenes velfærd kan måles ved at iagttage og registrere deres adfærd, sundhed og fysiologiske reaktioner.
Hvad sker der med den nyfødte kalv?
Så snart kalven er født, kommer koen på benene og begynder at slikke kalven ren. Det er med til at stimulere kalvens vejrtrækning og sætte gang i fordøjelsen.
Den nyfødte kalv går sammen med sin mor de første 12-24 timer. Derefter vil landmanden skille kalven fra koen. Dette er ofte til debat, da nogen synes, at det er synd for koen og kalven, at de ikke får lov at gå sammen i længere tid.
Det er svært at fastsætte det mest optimale tidspunkt for, hvornår det er bedst at adskille en ko og dens kalv. Koen og kalven stimuleres begge positivt ved, at koen får lov til at slikke kalven. Omvendt har forsøg også vist, at det er mindre stressende og belastende for koen og kalven, hvis de adskilles tidligt, fordi de ikke når at knytte helt så stærke sociale bånd. Det er nogle af de aspekter, der har haft betydning for beslutningen om, at koen og kalven skal gå sammen i minimum 12-24 timer.
En nyfødt kalv vejer 25-60 kilo, og den vokser sig hurtigt større. Den tager mellem et halvt og et helt kilo på om dagen i løbet af det første halve år. En kalv kan være en hun eller en han. Hunnerne er kviekalve, og hannerne er tyrekalve. Det er kviekalvene, som senere bliver til køer og kan producere mælk. De fleste tyrekalve bliver solgt til andre landmænd, som feder dem op til slagtekalve. Nogle tyrekalve bliver aflivet kort efter fødslen. Det sker, hvis landmanden mener, at det ikke kan betale sig at fede dem op. Det er især en udfordring ved køer af racen jersey.
Jerseykalve er stadig udfordrede
Der er især én dyreetisk udfordring, der stadig mangler at blive løst for de danske kalve.
Tyrekalve af racen Jersey har igennem adskillige år været til overs i mælkeproduktion. Årsagen er, at en ko er nødt til at få en kalv cirka én gang om året for at holde gang i mælkeproduktionen.
Men hvis den får en tyrekalv, har det ikke kunnet betale sig at fede den op, fordi tilvæksten er væsentlig ringere hos jersey end hos andre racer. Det betyder, at den er dårligere end andre racer til at omdanne foderet til kød på kroppen. Kødet fra jersey-kalve er ellers af høj kvalitet, men detailhandlen har indtil videre argumenteret med, at forbrugerne ikke vil betale en merpris for kødet.
Det har ført til at over 80 pct. af de fødte jerseykalve bliver aflivet straks efter fødslen, og det udløser en dyreetisk problematik, som på flere fronter forsøges løst.
Blandt andet forsøger branchen at få flere restauranter til at sætte kød fra jersey-kalve på menuen, og landmændene bliver hjulpet i gang med sædsortering, så færre tyrekalve skal aflives, og jerseykøerne bliver krydset med kødkvægstyre, så kalvene får mere og bedre kød.
Afhorning af kalve
Kvæg er flokdyr og har det bedst, når de går sammen. Men i en flok bestemmer nogle dyr mere end andre. Det giver uro i flokken, når der kommer nye dyr til, og de kan komme op at slås om, hvem der skal bestemme.
Når køer kommer op at slås, kan deres horn give problemer, fordi dyrene kan gøre skade på hinanden eller på landmanden ved at stange med hornene. Derfor fjerner landmanden ofte hornene på kalvene.
Kalve har ikke horn, når de bliver født. Hornene vokser langsomt frem i panden, jo ældre de bliver. Når hornene fjernes, kaldes det afhorning.
I Danmark skal man bedøve kalve, mens hornene fjernes. Nogle landmænd giver også kalvene smertestillende i dagene efter afhorning, så man er sikker på, at kalvene ikke har ondt efterfølgende.
Forholdet mellem ko og kalv i naturen
I naturen vil en ko trække sig væk fra flokken for at kælve. Når en ko skal til at kælve, så trækker landmanden den derfor væk fra den øvrige flok, og koen bliver anbragt i en særlig kælveboks. Lige efter kælvning er der tæt kontakt mellem ko og kalv. Koen slikker kalven ren, og det er med til at stimulere kalvens vejrtrækning og sætte gang i fordøjelsen. Når kalven har diet første gang, vil koen i naturen ofte forlade kalven for at søge føde og vand. I kalvens første leveuge vil ko og kalv i naturen tilbringe en del tid sammen, men koen vil søge væk i længere perioder for at æde og drikke, og kalven efterlades da alene.
Når kalven er et par uger gammel, skal den introduceres til flokken. Her vil den i naturen skulle godkendes af ledertyren, og hvis den ikke lugter eller fremstår ”rigtigt”, vil kalven blive udstødt af flokken. Hvis kalven optages i flokken, så vil den hurtigt danne fællesskab med andre jævnaldrende, og faktisk kan køer danne venskaber for livet. Kalven vil hurtigt have mere kontakt med sine jævnaldrende end med koen.
Er kalven en tyrekalv, vil den efter 10-12 måneder blive jaget bort fra flokken og leve i ungkarlegrupper for senere at leve helt alene, indtil den selv er klar til at overtage sin egen flok. Det sker ofte i drabelige kampe med en ældre eller svag tyr i en eksisterende flok. Hvis den indtrængende tyr vinder kampen, så etablerer den sig som den nye tyr i flokken og har dermed retten til at bedække køerne og sørge for, at flokken udvides med tilgangen af nye kalve.
