Tilberedningstid
Ca. 45 minutter
Det skal du bruge
2 personer
250 g minuttern af inderlår fra gris, 2 x 2 x 2 cm
1 dåse flåede tomater
1 løg, ca. 50 g
1 fed hvidløg
8-10 champignon, ca. 125 g
½ citron
evt. 1 lille stk. hel kanel eller 1 knsp stødt kanel
salt og peber
evt. 1 dl bouillon
frisk oregano, merian, basilikum eller persille
Bagte kartofler
400 g små kartofler
Sådan gør du
Skær kartoflerne i halve eller kvarte og læg dem på
bagepapir på en bageplade.
Krydr med salt og peber.
Bag kartoflerne i
ovnen ved 225 grader til de er møre, ca. ½ time.
Dup kødet tørt med
køkkenrulle. Bring de flåede tomater i kog i en gryde.
Kom kødet i - det skal
lige være dækket af væske. Skru ned til svag varme, når retten
koger.
Tilsæt hakket løg, knust hvidløg, champignon i skiver, et stykke
citronskal, fx skåret med en kartoffelskræller, evt. kanel samt salt og peber.
Læg låg på og kog kødet mørt, ca. 30 minutter. Tilsæt evt. bouillon, hvis der
mangler væske.
Pynt med kryddergrønt ved servering.
Tips
- Kogte kartofler kan bruges i stedet for bagte kartofler.
- Jævn retten med sovsejævner, hvis saucen er tynd.
Energifordeling
Nu hedder det minuttern af inderlår fra gris. Før hed udskæringen skinkestrimler af skinkeinderlår fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 680 g af retten):
Energi: 1645 kJ (392 kcal)
protein: 35 g
kulhydrat: 46 g
kostfibre: 6 g
fedt: 6 g
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 242 kJ (58 kcal)
protein: 5 g
kulhydrat: 7 g
kostfibre: 1 g
fedt: 1 g