Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
2 personer
2 schnitzler af inderlår fra gris, 1 cm tykke, a ca. 125 g
salt og peber
2 tsk olie
Pastasalat
150 g broccoli i buketter
2 små gulerødder, ca. 100 g
80 g pasta
2-4 soltørrede/semidried tomater
½ citron
1 fed hvidløg
Sådan gør du
Skær broccolien i små buketter og gulerødderne i tynde stave.
Kog pastaen - de sidste 5 minutter af kogetiden koges broccoli og gulerodsstave med.
Afdryp pasta og grøntsager i en si.
Smag til med soltørrede tomater i strimler, 1-2 tsk groftrevet citronskal, finthakket hvidløg, salt og peber.
Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm olien på en pande ved god varme. Brun hurtigt schnitzlerne på begge sider. Skru ned til middel varme og steg dem færdige, 1½-2 minutter på hver side.
Tips
- Skær en lille flig af det ene hjørne af schnitzlen og tjek, at kødet er svagt rosa. Hvis kødet stadig er råt, skal det steges lidt mere på begge sider. Hvis det er svagt rosa, vil det være lige netop gennemstegt ved servering, da temperaturen stiger i kødet, efter det er taget af panden.
- Medaljoner af grisefilet eller mørbradbøffer kan bruges i stedet for schnitzler.
- Andre grøntsager som fx persillerod, pastinak, bønner, selleri, grønne asparges, blomkål i buketter og squash kan bruges i stedet for broccoli og gulerødder.
Energifordeling
Nu hedder det schnitzel af inderlår af skinke fra gris. Før hed udskæringen skinkeschnitzel af skinkeinderlår af skinke fra svin.
Nu hedder det medaljon af kam fra gris. Før hed udskæringen medaljon af svinekam fra svin.
Nu hedder der mørbrad afpudset af mørbrad fra gris. Før hed udskæringen svinemørbrad afpudset af svinemørbrad fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 440 g af retten):
Energi: 1656 kJ (394 kcal)
protein: 37 g
kulhydrat: 37 g
kostfibre: 6 g
fedt: 10 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 375 kJ (89 kcal)
protein: 8 g
kulhydrat: 8 g
kostfibre: 1 g
fedt: 2 g