Minuttern med sommerporrer

Lækker fedtfattig sommermad med velsmagende grøntsager og dressing.

Af Vibeke Lehn | Sommer | Hovedretter | Hverdag, Sund hverdagsmad, Slankeretter, 6 om dagen


Skinke Bites med sommerporrer

Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

2 personer

250 g minuttern af klump fra gris, ½ cm tykke
salt og peber
2 tsk olie

Sommerporrer
4-5 tynde porrer, ca. 400 g

Dressing
1 æg
4 spsk kapers
2-3 spsk dild,
persille eller purløg
1 tsk sennep, gerne grovkornet dijonsennep
½ citron eller lys vineddike

Tilbehør

200 g kartofler

Sådan gør du

Kog kartoflerne. Kog ægget hårdkogt.

Skær porrerne i 10 cm lange stykker og damp dem i letsaltet vand i 6-12 minutter, til de lige netop er møre. Gem 2 spsk af kogevandet.

Hak ægget og bland det med kapers og 2-3 spsk hakket kryddergrønt.
Pisk porrevand og sennep sammen, og smag dressingen til med citronsaft, salt og peber.
Hæld dressingen over porrerne og fordel den krydrede æggeblanding over anretningen. Pynt evt. med dild.

Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm olien på en pande ved kraftig varme og læg kødet på. Lad det blive brunt på den ene side, ca. 1½ minut.
Vend det og steg yderligere 1½ minut, i alt ca. 3 minutter.

Tag kødet af panden.

Tips

  • Sauté-skiver af grisefilet, mørbrad i tynde skiver eller minutstrimler kan bruges i stedet for minuttern. Skær evt. selv minutstrimler af schnitzler fra gris, se hvordan her nedenfor.
  • Grønne asparges eller bønner kan bruges i stedet for porrer. Det er ikke nødvendigt at skære dem i 10 cm lange stykker.

Energifordeling

Nu hedder det minuttern fra gris. Før hed udskæringen skinketern fra svin.

Nu hedder det klump fra gris. Før hed udskæringen skinkeklump fra svin.

Nu hedder det filet fra gris. Før hed udskæringen svinefilet.

Nu hedder det mørbrad fra gris. Før hed udskæringen svinemørbrad fra svin.

Nu hedder det minutstrimler fra gris. Før hed det skinkestrimler fra svin.

Nu hedder det schnitzler fra gris. Før hed udskæringen skinkeschnitzler fra svin.

 


Næringsindhold pr. person  (ca. 495 g af retten): 

Energi: 1539 kJ (366 kcal)

protein: 36 g

kulhydrat: 29 g

kostfibre: 7 g

fedt: 11 g

 


Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 311 kJ (74 kcal)

protein: 7 g

kulhydrat: 6 g

kostfibre: 1 g

fedt: 2 g



Ca. 200 g frugt og grønt pr. person

6 om dagen logo