Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
6 stk
2-3 fladbrød, pitabrød eller tortilla, gerne fuldkorn
1 spsk olivenolie
125 g bacon
6 æg
1 pakke babyspinat, 100 g
Salt
Peber
3 spsk revet parmesan
1 muffinsform gerne i metal til 6 stk. eller ramekiner
Pynt
Evt. lidt microspirer eller andet grønt
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Udstik brødene i 6 cirkler på en diameter på ca. 8-10 cm, passende til den form, der skal bruges.
- Pensl cirklerne med olivenolie.
- Fold dem ned i muffinforme.
- Skær bacon i små tern. Varm en pande ved god varme og rist bacontern, til de er gyldne og sprøde.
- Tilsæt babyspinat og lad den falde sammen.
- Smag til med salt og peber.
- Slå et æg ud i hver ”cup”.
- Fordel fyldet oven på ægget i formene.
- Drys med revet parmesan.
- Bag dem gyldne i 10-12 minutter.
Tips
- Microspirer er det nye sort, de fås i mange farver og mange typer.
- Muffinforme i silicone kan også bruges.
Energifordeling
Nu hedder det bacon fra gris. Før hed det bacon fra svin.
Næringsindhold pr. stk. (ca. 130 g af retten):
Energi: 1072 kJ (255 kcal)
protein: 14 g
kulhydrat: 15 g
kostfibre: 3 g
fedt: 15 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 815 kJ (194 kcal)
protein: 11 g
kulhydrat: 11 g
kostfibre: 2 g
fedt: 12 g