Oksemørbrad med kartoffelragout og æbler

Oksemørbrad med kartoffelragout og æbler

Thomas Castberg

Af Thomas Castberg

Det skal du bruge

4 personer

600 g okse- eller kalvemørbrad
Salt og peber
1 tsk stegeolie

1 kg små spisekartofler
2 æbler, ca. 250 g
2 dl æbleeddike
2 spsk sukker
1 spsk stærk sennep

Pynt:
½ bundt persille, gerne bredbladet

Ca. 45 minutter


Sådan gør du

Kog kartoflerne, til de er 2/3 færdige. Det vil sige at de stadigvæk skal føles en smule hårde i midten, når man stikker i dem.
Hæld vandet fra kartoflerne og køl dem af med koldt vand. Pil dem når de er kølet ned til ”håndtemperatur”.
Skær dem i mundrette stykker. (skal kunne ligge på en ske)

Tænd ovnen på 150 grader.
Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber.
Varm olien på en pande ved høj varme. Brun kødet godt på alle sider.
Steg det i ovnen i ca. 20 minutter eller til det har en centrumtemperatur på 58-60 grader.

Fjern kernehus og skær æblerne i mundrette stykker.
Lad kartoffel- og æblestykker, æbleeddike, sukker, sennep og lidt salt simre på en pande ved svag/middel varme til væden er næsten væk.

Skyl og hak persillen og server som på billedet.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person:
Protein: 29%
Kulhydrat: 47%
Fedt: 24%
1450 kJ - 347 kcal
Gæster