Det skal du bruge
4 personer
800 g sprængt kalvespidsbryst *
1 løg, 120 g
4 laurbærblade
1 bundt persille
12-15 hele peberkorn
5 bagekartofler eller 1 kg små (nye) kartofler
Dressing:
1 spsk æbleeddike
1 tsk honning
1 spsk grov sennep
3 spsk mayonnaise
4 kviste mynte
½ spidskål, ca. 150 g
2 æbler, 250 g
Evt. små spiselige blomsterhoveder til at pynte retten med fx Hornviol (Stedmoder).
Ca. 2 timer
Sådan gør du
Læg kødet i en gryde. Dæk med vand, det skal kun lige dække. Kog op og skum det hvide skum af med en hulske.Skyl persille og tag stilkene fra.
Pil løget og skær det i grove stykker. Tilsæt det sammen med laurbærblade, persillekviste og peberkorn.
Skru ned til svag varme og kog under låg 1½ - 2 timer. Stik i kødet for at mærke om det er mørt. Tag kødet op og hold det varmt.
Skrub kartoflerne og skær dem i tykke skiver. Kog dem i kogelagen i den samme gryde ca. 10 minutter.
Rør dressingen sammen og rør ½ dl vand i.
Snit kålen fint og skær æblerne i små tern. Bland det i dressingen.
Smag til med salt og peber.
Hak persillen fint.
Vend kartoflerne i den hakkede persille.
Server som på billedet.
Tips
- Spræng evt. kalvespidsbrystet selv: *Drys kødet med en blanding af salt og sukker og læg det i en plastikboks eller frysepose i køleskabet i 15-20 timer. Vend kødet flere gange undervejs. Beregn ca. 3½ spsk. groft salt og ½ spsk. sukker til et stykke kalvespidsbryst på 800 g.
- Kogelagen er fin som base til en suppe en anden dag