Det skal du bruge
6 personer
Du skal bruge
1½ kg svinekam uden ben
1½ spsk groft salt
2
laurbærblade
5 dl koldt vand
Brun
sovs
5 dl
stegesky og bouillon
3 spsk majsstivelse
1 dl vand
lidt salt
lidt
peber
lidt kulør
Rødkål
1 lille rødkål, ca. 1
kg
25 g smør
1 dl eddike
2 dl sød ribssaft
1-3 spsk sukker
½ -1 tsk
salt
Kogte kartofler
1½ kg skrællekartofler
vand
½ tsk
salt
Tilbehør
Brun sovs
Rødkål
Kogte kartofler
Ca. 1¾ time
Sådan gør du
Når du køber flæskestegen, skal den være skåret af svinekammen i et stykke med samme tykkelse hele vejen, og den skal være uden ben.Slagteren skal ridse sværen. Sværen skal ridses helt ned til kødet. Hver svær skal være ½ cm bred. Har slagteren ridset stegen, så gå den efter, nogle gange er ridserne ikke dybe nok, specielt ikke i siderne. Det er en god ide at lave flæskesteg sammen med en voksen.
Før du begynder
1. Find et stegetermometer frem.
2. Tag en lille bradepande med rist frem.
Sådan skal du gøre
Mens stegen er i ovnen, koger du rødkål og kartofler.
1. Kom salt på sværen. Gnid sværen med salt. Vær omhyggelig med, at der kommer salt ned mellem alle sværene.
2. Sæt laurbærbladene ned mellem sværene.
3. Læg flæskestegen på risten. Flæskestegen skal ligge så lige som mulig. Læg evt. stanniol under stegen, så den lige høj over det hele.
4. Hæld vandet i bradepanden.
5. Stil stegetermometeret på 55 grader. Stik stegetermometeret ind i siden af stegen. Termometeret skal nå ind midt i stegen.
6. Sæt bradepanden med stegen på en bageplade midt i en kold ovn.
7. Tænd ovnen på 200 grader.
8. Lad stegen stege til stegetermometeret viser 55 grader.
9. Mærk med en gaffel om sværen er sprød.
10. Stil stegetermometeret på 65 grader.
11. Hvis sværen er sprød, skal stegen stege videre, til stegetermometeret viser 65 grader.
Hvis sværen ikke er sprød skal ovnen skrues op på 250 grader, og stegen skal stege videre, til stegetermometeret viser 65 grader.
12. Tag stegen ud af ovnen.
Brun sovs
Sådan skal du gøre
1. Sæt en si i en skål.
2. Hæld stegeskyen fra bradepanden over i skålen.
3. Lad stegeskyen stå i 10 minutter.
4. Tag fedtet, der ligger i overfladen af stegeskyen væk med en ske, så der kun er skyen tilbage.
5. Hæld skyen i en gryde. Hvis der ikke er 5 dl sky, skal du hælde bouillon i gryden, til du har 5 dl.
6. Kog skyen og skru ned.
7. Hæld majsstivelse og vand i en lille skål. Rør det sammen til en jævning.
8. Jævn sovsen. Hæld jævningen i skyen, mens du pisker.
9. Kog sovsen i 3 minutter.
10. Kom salt, peber og kulør i sovsen.
11. Smag sovsen til.
Rødkål
Sådan skal du gøre
1. Del rødkålen i 2 halvdele. Skær hver halvdel over.
2. Pil de yderste blade af rødkålen og skær stokken af.
3. Skær rødkålen i tynde strimler.
4. Kom smørret i en stor gryde og smelt det.
5. Kom rødkålen i gryden. Rør og svits den i ca. 5 minutter.
6. Kom eddike, ribssaft, sukker og salt i gryden.
7. Læg låg på gryden. Bring rødkålen i kog og skru ned.
8. Kog rødkålen ved svag varme i ca. 1 time. Rør i kålen en gang i mellem.
9. Smag rødkålen til med sukker og salt.
Hvis der er rødkål til overs, kan den fryses.
Kogte kartofler
Sådan skal du gøre
1. Vask kartoflerne og skræl dem.
2. Læg kartoflerne i en gryde.
3. Hæld vand i gryden, indtil vandet lige dækker kartoflerne.
4. Kom salt i gryden.
5. Læg låg på gryden og bring kartoflerne i kog.
6. Skru ned og kog kartoflerne i ca. 25 minutter.
7. Mærk med en kniv om kartoflerne er kogte.
8. Hæld vandet fra kartoflerne.
Servering af flæskestegen
1. Skær flæskestegen i skiver og læg dem på et fad.
2. Hæld sovsen i en skål.
3. Hæld kartoflerne i en skål
4. Hæld rødkålen i en skål.