Tilberedningstid
Ca. 45 minutter
Det skal du bruge
2 voksne og 1 barn
2 store skinkeschnitzler af inderlår,
1 cm tykke,
á ca. 150 g
salt og peber
2 tsk olie
1 spsk teriyakisauce
Rodfrugter
400 g kartofler
400 g rodfrugter, fx
gulerødder, selleri, persillerod og rødbede
½ spsk olie
Tzatziki
½ l letmælksyoghurt, naturel
1 stor
agurk
1 fed hvidløg
evt. frisk mynte
Sådan gør du
Tænd ovnen på 220 grader. Skær kartofler og rodfrugter i grove stykker. Vend
dem med olie, salt og peber. Læg dem i ét lag på en bageplade med bagepapir. Bag
dem møre og gyldne i ovnen ca. 35 minutter.
Hæld yoghurten i et
kaffefilter og lad den dryppe af i ca. 20 minutter. Riv agurken groft, læg den i
en si til afdrypning. Skrab yoghurten af kaffefiltret og tryk det sidste væde af
agurkerne. Rør de to ting sammen og smag til med knust hvidløg, hakket mynte,
salt og peber.
Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber.
Lad olien blive varm på en pande ved god varme. Brun hurtigt skinkeschnitzlerne
på begge sider. Skru ned til middel varme og steg dem færdige 1 1/2-2 minutter
på hver side. Tag kødet af panden og tag kødet fra til barnet. Pensl kødet til
de voksne med teriyaki sauce.
Til spædbarnet 7-9 måneder
Mos grøntsager og ca. 25 g kød uden teriyaki sauce i en
hurtighakker og tilsæt 1 tsk olie. Læg 1 spsk hakket tzatziki oven
på.
Til barnet over 12 måneder:
Skær grøntsager og
25-50 g kød i små stykker og anret dem hver for sig. Giv 1-2 spsk tzatziki til.
Tips
- 2½ dl yoghurt, 10% eller græsk yoghurt, 10%, kvark eller fromage frais kan bruges i stedet for letmælksyoghurt, naturel. De skal ikke afdryppes.
- Friskrevet ingefær, hvidløg, sojasauce og honning kan koges sammen og bruges i stedet for teriyaki sauce.
- Overhold stegetiden for kødet, hvis det får for meget, bliver det tørt.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold i
hele retten
Protein 31%
Kulhydrat 44%
Fedt 25%
5510 kJ - 1310 kcal