Tilberedningstid
Ca. 30 minutter - når grillen er varm
Det skal du bruge
4 personer
1 afpudset svinemørbrad, ca. 500
g
salt og peber
Glasering
½ appelsin
2-3 spsk honning
1-2
tsk sambal oelek
2 røde peberfrugter
1-2 squash
1
salathoved
1 dl græsk yoghurt, 10%
1 fed hvidløg
4-8 wrap, 280
g
Sådan gør du
Pres saften af ½ appelsin. Rør ingredienserne sammen
til glaseringen.
Fjern sølvsenen på mørbraden, hvis den ikke er fjernet.
Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Grill mørbraden i ca.
20 minutter i alt. Vend mørbraden jævnligt. Pensl kødet med glaseringen i sidste
halvdel af grilltiden. Skær kødet i skrå skiver ved servering.
Skær
peberfrugterne ud i kvarte og grill dem. Hvis skindet bliver sort, skal det bare
fjernes. Grill squash i ½-1 cm tykke skiver.
Pluk salaten. Smag yoghurten
til med revet hvidløg, salt og peber.
Lun forsigtigt wrap på
grillen. Del evt. wrappen og læg fyld på.
Tips
- Bruges stegetermometer til svinemørbraden skal centrumtemperaturen være 62-65 grader, så er kødet let rosa.
- Resten af glaseringen kan gemmes i køleskab.
- Rødløg i både kan bruges i stedet for peberfrugter.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Kulhydrat 32%
Protein 43%
Fedt 25%
1930 kJ - 460 kcal