Grise og dyrevelfærd

Hvad er dyrevelfærd hos grise?

Dyrevelfærd er et udtryk for, hvordan dyrene har det, og om de får opfyldt deres biologiske behov. Dyrenes velfærd kan måles ved at iagttage og registrere deres adfærd, sundhed og fysiologiske reaktioner.

Det er altid landmændene der har ansvaret for at sikre grisenes trivsel, og landmændene gør en stor indsats på det område.

Som minimum vurderes dyrevelfærden hos grise generelt ud fra:

• Om der er nok tilsyn med grisene
• Om grisene er fodret og har vand i forhold til deres behov
• Om syge og tilskadekomne grise behandles forsvarligt
• Om grisene har rent og tørt leje
• Om ventilation og klima opfylder grisenes behov
• Om grise har tilpas bevægelsesfrihed både når de spiser, drikker og hviler

Der er helt specifikke regler for, hvor meget tilsyn der skal være, adgangen til foder og vand, plads osv.

Læs mere om hvordan dyrevelfærd defineres og hvad forskellen er på dyrevelfærd, dyreetik og dyreværn

Hvordan ved landmanden om grisen har det godt?

Grisene kan jo ikke direkte selv fortælle om de har det godt, men landmanden er uddannet til at passe på sine grise og kan ud fra en række parametre nemt afgøre om grisene trives. Et af de helt objektive parametre som landmanden holder øje med, er grisenes indtag af foder og vand. Det kan nemlig indikere om alt er, som det skal være. Er der et uventet udsving i indtag af foder og vand, så kan det være et af de første tegn for landmanden på, at der er noget galt og så vil han undersøge det nærmere.

Landmanden kan også kigge på grisenes opførsel og derudfra vurdere om alt er som det skal være. Det kan f.eks. være at en eller flere grise er mere aggressive end ellers.

Landmanden holder desuden hele tiden øje med om grisene har sår eller andre skader. Syge dyr og dyr med skader bliver flyttet til en sygesti, hvor de får den nødvendige behandling.

Dyreetiske problematikker og forbedringspotentiale i griseproduktionen

Der bliver arbejdet løbende inden for mange områder med at udvikle og forbedre dyrevelfærden i dansk griseproduktion. Det gælder bl.a. for at undgå halekupering, at sikre at flere pattegrise overlever og at søerne (de voksne hun-grise) bliver mere robuste og lever længere.

• Grisenes haler

Grise med hele haler har større risiko for at få halebid. Hvis halebid blandt grise er et problem ude hos landmanden, må man halekupere grisene i dagene lige efter fødslen. Når halen kuperes, reducerer det nemlig risikoen for halebid væsentligt og dermed også for, at grisene får smerter som følge af halebid. Landmændene har investeret målrettet i forskning inden for området, og arbejder hele tiden på at minimere risikoen for halebid i traditionelle besætninger, hvor alle grisene opdrættes med hele haler.

Læs mere om halekupering og halebid

• Pattegrisoverlevelse

Øget overlevelse blandt pattegrise er også i fokus hos landmændene. I både den traditionelle og den økologiske griseproduktion er pattegrisdødelighed noget man arbejder på at minimere. Det er i alles interesse, især landmandens, at flest mulige grise overlever. Dødeligheden er heldigvis faldet meget gennem de sidste 15 år, men arbejdet med at øge pattegriseoverlevelsen fortsætter. Det sker bl.a. ved avlsmæssige tiltag for at sikre livskraftige og robuste pattegrise, det sker ved at udvikle managementværktøjer, som skal hjælpe landmanden og hans ansatte med at give soen og pattegrisene optimal pasning, der fokuseres på metoder til at sikre pattegrisenes mælkeoptagelse, og ikke mindst en skånsom overgang fra mælk til fast foder.

Derudover er indretningen af staldsystemer et centralt element, som har stor betydning for pattegrisenes trivsel. Der er f.eks. særlig fokus på at udvikle og teste varmeudstyr, der skal sikre, at de nyfødte grise kan holde sig varme

• Søernes (hun-grisenes) forhold

Danmark var blandt de første lande i verden til at stille krav om løsgående drægtige søer og i mange år har man arbejdet på at optimere forholdene for de løsgående søer i staldene. Det har f.eks. handlet om at optimere indretningen af stien med attraktive hvilearealer med strøelse, gode gulve og sikre søerne god adgang til foderet. Det har resulteret i, at dødeligheden blandt søer er faldet markant, men arbejdet med at optimere forholdene for søerne fortsætter.