Bryst i skiver
Bryst i skiver kan være skåret af hele brystet. Stegt bryst i skiver kan bruges i salater, som den sprøde topping på supper, som fyld i madbrød og helt klassisk med kartofler og persillesovs.
Skærevejledning
Bryst af gris i skiver skæres af stege - og kogestykke samt slag med svær uden ben og brusk. Skæres i lige tykke skiver, 0,7- 1,4 cm tykke. De fleste er på ca. 1 cm.
Tilberedning
Grundtilberedningsanvisning på pande
Bryst, stege-, kogestykke eller slag i skiver, 1 cm tykke
salt og peber
Tilberedningstid: Ca. 35 minutter på pande og ca. 55 minutter i ovn.
Stegesvind: Stegestykke: ca. 70 %
Stegesvind: Kogestykke: ca. 65 %
• Krydr kødet med salt og peber.
• Varm panden op ved god varme.
• Læg skiverne på panden og steg ca. 2 minutter på hver side.
• Skru ned til middel varme og vend skiverne jævnligt, til de er gyldne og sprøde. Det tager ca. 30 minutter for ½ og 1 cm tykke skiver.
• Læg skiverne på køkkenrulle i cirka 1 minut.
Paneret flæsk på pande
4 - 6 skiver bryst, kogestykke eller slag, 1 cm tykke
1 æg
¾ - 1 dl rasp
salt og peber
25 g smør
Tilberedningstid: ca. 15 minutter
Stegesvind: ca. 10 %
• Slå ægget ud på en tallerken, og pisk det sammen med en gaffel.
• På en anden tallerken blandes rasp med salt og peber.
• Vend skiverne, først i ægget og dernæst i raspen.
• Lad smørret blive gyldent på en pande ved god varme.
• Brun skiverne ca. 2 minutter på hver side.
• Skru ned til middel varme og steg dem færdige ca. 2 minutter på hver side til de er gyldne og sprøde.
Grundtilberedningsanvisning i ovn
- Læg skiverne på risten i en bradepande.
- Sæt bradepanden øverst i en kold ovn.
- Tænd ovnen på 225 grader og steg til skiverne er gyldne og sprøde.
- Vend dem og steg til de er gyldne og sprøde på den anden side. Det tager ca. 40 minutter for ½ cm tykke skiver og ca. 50 minutter for 1 cm tykke skiver.
- Læg skiverne på køkkenrulle i cirka 1 minut.