Det skal du bruge
4 personer
Ca. 600 g svinebryst, stegestykke i skiver, ½ cm tykke
salt og peber
Kartofler
1 kg kartofler
Sovs
4 dl letmælk
2 spsk hvedemel
10 g smør eller margarine
1 bundt persille
Ca. 50 minutter
Sådan gør du
Kartofler
- Skræl kartoflerne.
- Kom kartoflerne i en gryde og dæk dem med vand. Tilsæt 1 tsk salt.
- Kog dem ca. 20 minutter til de er møre.
Stegt flæsk
- Dup skiverne tørre med køkkenrulle. Krydr kødet med salt og peber.
- Varm panden op ved god varme.
- Brun skiverne ca. 1 minut på hver side.
- Skru ned til middel varme.
- Vend skiverne jævnligt, til de er gyldne og sprøde.
- Læg skiverne på køkkenrulle i cirka 1 minut.
Sovs
- Pisk 1 dl mælk og mel til en jævning eller ryst det sammen i en melryster. Hæld det i en tykbundet gryde.
- Pisk resten af mælken i.
- Bring sovsen i kog under piskning og lad den småkoge ca. 5 minutter.
- Kom fedtstoffet i.
- Smag til med salt og peber.
- Skyl og hak persillen, og kom den i sovsen.
Tips
- Prøv også: Stegt flæsk med persillesovs, hvor du laver stegt flæsk i ovn.