Salat med hestebønner og sukkerærter

Salat med hestebønner og sukkerærter

Det skal du bruge

4 personer

100 g økologiske hestebønner
1 stk. jalapenos
3 fed hvidløg
Saften fra ½ citron
3-4 stilke timian
75 g rucola
2 gulerødder
100 g sukkerærter
3-4 spsk. olie
Salt

Ca. 1 time


Sådan gør du

  1. Hvis du benytter tørrede hestebønner, lægges de i blød og koges som anvist på pakken, før du begynder på salaten. (Hestebønnerne i denne opskrift skulle ligge i blød over natten og koges i 40 minutter). Bønner fra dåse, kan hældes direkte i.
  2. Vask rucola og sukkerærter.
  3. Hak hvidløg og jalapenos fint.
  4. Skræl gulerødderne og skær enderne af dem. Brug herefter kartoffelskrælleren til at skære tynde strimler på langs af guleroden.
  5. På en pande med olie steges hvidløg, chili og timian i et par minutter, før hestebønnerne tilsættes. Tilføj herefter saften fra en 1/2 citron og salt, og lad hestebønnerne stege i ca. 10 minutter.
  6. Hæld hestebønnerne over i en skål eller lignende.
  7. Tilføj en smule ekstra olie på panden, og steg gulerødderne med salt i ca. 5 minutter.
  8. Nu er det tid til at samle salaten. På et fad fordeles først rucola og derefter gulerødder, sukkerærter og til sidst hestebønnerne.

 


Tips

Opskriften er af Mai & Jeanette, Mad og lækkerier

Læs mere om kampagnen: "Slip bælgfrugterne løs"



energifordeling

Ingen energiberegning
Sund hverdagsmad