Rullesteg med tørret frugt og grønkålssalat

Rullesteg med tørret frugt og grønkålssalat

Af Sandra Leigh Draznin

Det skal du bruge

6 personer

1 rullesteg af svinebov, ca. 1 kg
100 g tørrede abrikoser
100 g svesker
Salt og peber
1 stang vanilje
¼-½ tsk stødt kardemomme
½ tsk stødt muskat
Kødsnor
2½ dl hvidvin
1-2 stjerneanis eller ½ tsk stødt anis
1-2 tsk majsstivelse

Grønkålssalat
½ knoldselleri, ca. 500 g
20 grønkålsblade, ca. 300 g
1 citron
15 mandler

Tilbehør

1,2 kg kogte kartofler

 


Ca. 2 timer plus iblødsætning i 6 timer eller til næste dag


Sådan gør du

Læg abrikoser og svesker i blød i ½ l koldt vand i køleskab i 6 timer. Hæld dem op i en si og gem udblødningsvandet.
Dup kødet tørt med køkkenrulle og drys med salt og peber. Flæk vaniljestangen, skrab vaniljekornene ud - gem vaniljestangen til senere - og bland vaniljekornene med abrikoser, svesker, kardemomme og muskat. Fordel fyldet på kødet, rul stegen sammen og snør den.
Læg den i en lille bradepande eller sandkageform. Hæld vinen og 3 dl udblødningsvand ved kødet sammen med vaniljestang og stjerneanis. Sæt kødet midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 180 grader og lad stegen stå i ca. 1½ time. Stik en kødnål i stegen og check om den er gennemstegt - kødsaften skal være klar.
Skær sellerien i tændstiktynde stave og giv dem et opkog i kogende letsaltet vand. Kog grønkålsbladene 1-2 minutter i det samme vand. Snit grønkålsbladene groft og smag til med citronsaft, salt og peber. Vend selleri og groft hakkede mandler i.

Hæld skyen i en gryde, skum evt. for fedt og giv den et opkog. Jævn den med majsstivelse rørt ud i lidt koldt vand. Smag til med salt og peber og si saucen.
Skær kødet i skiver.


energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 30%
Kulhydrat 51%
Fedt 19%
2375 kJ - 565 kcal

Jul tema