Pestofyldt ribbenssteg med sommerurter

Pestofyldt ribbenssteg med sommerurter

Det skal du bruge

6 personer

1200 g ribbenssteg af kogestykke uden brusk og ben
1 spsk groft salt

Pestofyld
1-2 fed hvidløg
4-5 soltørrede tomater
1 stort bundt persille, 50 g
1 bakke basilikum
1 tsk salt
2 spsk pinjekerner

Sommerurter
1 grøn squash, 300 g
1 gul squash, 300 g
5 gulerødder
1 bundt forårsløg

Dressing
1½ spsk olie
1 spsk balsamico eller anden vineddike
2 tsk dijonsennep
1 spsk vand
Salt
½ bakke basilikum

 


Tilbehør

600 g tørret pasta


Ca. 2 timer, heraf 1½ time i ovn


Sådan gør du

Bed slagteren fjerne ben og brusk og skære en lomme i kødets længde samt ridse sværen med ½ cm's mellemrum. Lommen skæres, så der stadig er 3 cm kød tilbage i hver side.

Hæld kogende vand over tomaterne og udblød dem i 10 minutter. Hæld vandet fra, dryp godt af og skær dem i små terninger.

Kog hvidløgene i vand i 2 minutter. Tilsæt persille uden stilke og kog videre i 2 minutter. Hæld vandet fra, afkøl i iskoldt vand, dryp af og tryk væden godt af i køkkenrulle eller viskestykke.

Hak persille, hvidløg og basilikum groft og bland det med tomaterne, salt og pinjekerner.
Fordel pestoblandingen i lommen i kødet. Læg kødet på risten i en lille bradepande med stanniol i bunden. Drys sværen med groft salt. Stil kødet i nederste del af en kold ovn. Tænd ovnen på 200 grader og lad kødet stege ca. 1½ time, til det er gennemstegt. Mærk efter med en kødnål, kødsaften skal være klar. Tag stegen ud af ovnen.

Kog pastaen efter anvisning på emballagen.

Skær grøntsagerne i tynde ensartede stave og kog gulerødderne 3 minutter, squashen 1 minut og forårsløgene ½ minut i letsaltet vand. Hæld vandet fra. Pisk dressingen sammen med 1 spsk vand. Basilikum hakkes fint. Hæld dressingen over grøntsagerne.

Server som vist på billedet.

 


energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 23%
Kulhydrat 38%
Fedt 39%
3825 kJ - 910 kcal

Gæster