Leverpostej med rodfrugter

Leverpostej med rodfrugter

Bente Nissen Lundsgaard

Af Bente Nissen Lundsgaard

Det skal du bruge

Buffet til 25 personer

25-30 skiver

400 g svinelever
90-100 g røget
svinefilet, evt. pålægsskiver
1 stort løg
1-2 gulerødder
100 g selleri
1½ spsk olie
2½ dl skummetmælk eller minimælk
4 spsk havregryn
2 æg
½ tsk stødt
allehånde
½ tsk stødt nellike
2 tsk salt
peber
1 sandkageform på 1½ l

1 gulerod
75 g selleri
1 tsk olie

Tilbehør

Rugbrød, syltede agurker
og evt. sky
Rødbederelish passer også godt til

Ca. 1½ time


Sådan gør du

Skær løg, gulerødder og selleri i små tern. Svits grøntsagerne 3-4 minutter i 1½ spsk olie. Kom grøntsagerne i en blender eller foodprocessor.

Kog mælk og havregryn sammen 2 minutter under omrøring. Lad det køle lidt af og kom det i blenderen til grøntsagerne. Blend det hele godt sammen og kom det i en skål.

Skær leveren og fileten i mindre stykker. Blend det i en blender eller foodprocesser. Kom det i skålen med grøntsagerne. Rør æg og krydderier i. Smør en form og kom levermassen heri. Bag den ca. 1¼ time ved 180 grader. Bruger man et keramikfad, skal den have ca. 1½ time. Man kan også bage leverpostejen i små aluforme, de skal have ca. 45 minutter.

Vend leverpostejen ud på et fad.

Svits små tern af gulerod og selleri i olie. Krydr med salt og peber og drys dem over postejen.

Tips

  • Fedtprocenten i leverpostejen er 5%.
  • Leverpostejen kan fryses i 2 måneder. Det er bedst at fryse den rå leverpostejfars og derefter bage den enten direkte fra fryseren eller efter optøning i køleskab.
  • Hvis det skal gå hurtigt, kan leverpostejen laves som halv portion, hvor alt kommes i blenderen lidt ad gangen, uden at grøntsagerne er svitset i olie og havregrøden er kogt.
  • Vil man lave en endnu mere fedtfattig leverpostej, kan olien udelades og de 2 æg erstattes af 3 æggehvider. Fedtprocenten i leverpostejen er kun 2%.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 25%
Kulhydrat 54%
Fedt 21%
480 kJ - 115 kcal
Gæster