Grillet ribeye af okse eller kalv med grillet grønt og gammeldaws dressing

Grillet ribeye af ungkvæg med grillet grønt og gammeldaws dressing

Af

Det skal du bruge

4 personer

4 ribeye af okse eller kalv, 600 g

1 kg friske sommergrøntsager (gulerødder, asparges, majroer, forårsløg, spidskål, o.l.)
800 g kartofler

Dressing:
2 æg
3 skalotteløg
1 bundt persille, gerne bredbladet 
1 spsk olie, gerne koldpresset rapsolie
½ dl frugteddike
Salt og peber

Ca. 50 minutter


Sådan gør du

Rens grøntsagerne og knæk den nederste ende af aspargeserne. Skrub og kog kartoflerne i letsaltet vand i 5 minutter. Lad dem køle af, del dem i halve. Del spidskål og majroer i kvarte og lad gulerødder og forårsløg være hele.

Tænd op i grillen – mindst ½ time før brug. Den er klar til brug, når kullene er grå, og alle flammer er væk.

Kog æggene hårdkogte. Køl dem af og hak dem fint.

Skræl og hak skalotteløgene fint.

Skyl og hak persillen fint.

Bland æg, skalotteløg, persille, olie og eddike i en skål, smag til med salt og peber og sæt det på køl.

Grill grøntsagerne så de hver især, alt efter hvilken grøntsag det er, får godt med grillmønster og bliver færdige. Asparges skal have 3-4 minutter og de øvrige 5-7 minutter.

Læg det hele på et fad.

Dup bøfferne tørre med køkkenrulle, krydr med salt og peber og grill dem til sidst, 3- 4 minutter på hver side.

Server som på billedet.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 33%
Kulhydrat 41%
Fedt 26% 
2290 kJ - 545 kcal
Gæster