Brændende kærlighed – et grønnere alternativ til den klassiske opskrift

I vores grønnere alternativ til Brændende kærlighed har vi tilføjet rødbede og asparges. Læs mere om retten og rødbede samt asparges herunder.

Brændende kærlighed – et grønnere alternativ til den klassiske opskrift

FIND OPSKRIFTEN HER

Det er bevist at smagspræferencer fra barndommen følger os ind i voksenlivet, og brændende kærlighed er en mormor-ret der virkelig vækker minder. Retten bygger primært på grundsmagende umami fra bacon samt sødme fra de brunede løg og kogte kartofler - netop disse to grundsmage er bevist at være evolutionært eftertragtede af os alle.

Ud over smag og nostalgi er retten populær pga. teksturkontrast mellem den bløde, fede mos og den sprøde bacon. Yderligere rummer kartoffelmosen i sig selv en dynamisk kontrast. Dynamisk kontrast karakteriseres som ét af principperne for velsmag - is er det mest klassiske eksempel herpå. På samme måde vil kartoffelmosen smelte på tungen grundet smørrets smeltepunkt.

Frisk asparges har en mild aroma, men karakteristisk svovlagtig smag (skyldes stoffet dimethylsulfid) og en let bitterhed (skyldes saponiner, som også kendes fra ærter og bønner). Når asparges tilberedes, frembringes dens naturlige sødme og umami. Den helt afgørende egenskab ved smagsoplevelsen af asparges er dog teksturen. Asparges giver en lækker mundfølelse, da den både er sprød, blød og fed. Mundfølelsen kan helt ødelægges, hvis asparges er høstet for sent eller ligget for længe efter høst, hvorved den bliver træet.

Rødbede har en kombination af barske noter som jord og ammoniak, samt søde noter som honning, bær og blomst. Rå er den knasende, sprød og saftig, men ved tilberedning bliver den blødere og mildere.

Rødbede og asparges integreres simpelt i brændende kærlighed på lige fod med bacon, da de tilberedes sammen. Alle tre ingredienser bidrager til retten som det sprøde- og umamifyldte element, som en enhed. Rødbeden bidrager yderligere med fylde og mæthed. Derudover blænder den røde farve fint ind sammen med bacon på kartoffelmosen. Bacon rummer så meget umami og fedme, at man ikke vil opleve mangel på smag, selvom mængden halveres.