Malkekvæg

Har dansk malkekvæg det godt? Det er et spørgsmål, som mange forbrugere helt forståeligt stiller – og som er vigtigt at svare på. Heldigvis kan vi svare ja til det spørgsmål. I det danske mejeribrug lægges der stor vægt på dyrenes velfærd; til gavn for både dyrene, landmændene, mejerierne og forbrugerne.

Malkekvæg

Hvad er malkekvæg?

Malkekvæg eller malkekøer er betegnelsen for de køer der holdes i landbruget for deres evne til at producere mælk. Malkekøer bliver malket 10-11 måneder i træk, og holder så en pause på 6-8 uger omkring kælvning (når koen får en kalv) for at give krop og yver en pause.

 

Dyrevelfærd hos malkekvæg

Landmændene har ansvaret for deres malkekvægs trivsel, og de gør en stor indsats for at sikre god velfærd. Den danske lovgivning på dyrevelfærd hos malkekvæg er på mange områder også mere vidtgående end EU’s krav.

Alle mejerier og mælkeproducenter skal overholde et kvalitetssikringsprogram. Dyrevelfærd er et vigtigt punkt i kvalitetssikringsprogrammet, og her er der fastlagt en række krav til dyrenes fodring, sundhed og trivsel. Der er bl.a. krav til, at dyrene skal tilbydes foder i tilstrækkelige mængder og have adgang til frisk drikkevand, at landmanden holder øje med at dyrene har det godt og trives og derudover er der en række krav vedr. indretning af stalden og dyrenes pleje og renholdelse.

Her ses nogle af de vigtigste krav relateret til dyrevelfærd for malkekvæg:

  • Alle dyr på stald tilses mindst én gang dagligt. Græssende dyr tilses hyppigt.
  • Dyrene skal fodres, vandes og passes, så deres behov hele tiden er dækket.
  • Syge dyr, herunder dyr der ikke trives, bliver taget under behandling.
  • Nyfødte kalve får nødvendig pleje samt tilstrækkelig med råmælk. Kalvene skal have mulighed for at se og røre andre kalve og holdes øje med i forhold til gældende retningslinjer.
  • Kalve skal bedøves ved afhorning.
  • Dyrene skal holdes rene og velplejede - det indebærer regelmæssig klovbeskæring og klipning efter behov, og at dyrene holdes fri for parasitter.
  • Det anbefales, at dyrene kommer på græs, når det er til gavn for deres sundhed og velbefindende.
  • Der skal iværksættes tiltag for at forbedre besætningens sundhed ved sygdomsproblemer.
  • Stalden skal være passende ventileret, og klimaet skal være tilpasset opstaldningsformen. Ligeledes skal stalden skal have vinduer eller anden form for lysåbning for dagslys. Alle køernes hvilepladser skal holdes rene og fri for foderrester og gødning. Hvilepladserne skal ligeledes holdes tørre med strøelse, som kan skiftes.

 

Læs mere om dyrevelfærd hos kalve her.

 

Dyrenes velfærd kontrolleres løbende

Dyrevelfærden kontrolleres på flere niveauer. Først og fremmest foretager landmanden selv den daglige kontrol med dyrevelfærden på gården.

Dernæst overvåger SEGES hver uge kvaliteten af den producerede mælk og tager kontakt til den enkelte landmand, hvis der f.eks. er tegn på sygdom eller lignende i besætningen. SEGES holder også øje med, at køerne har det godt. Mindst en gang hver 3. år kommer en inspektør fra SEGES ud på hver enkelt gård og kontrollerer, at samtlige krav til køernes velfærd og trivsel er opfyldt.

Derudover kontrollerer Fødevarestyrelsen også dyrevelfærden ude på gårdene og sikrer derigennem, at der også er offentlig kontrol med, at kravene i kvalitetssikringsprogrammerne overholdes.

Kontrollerne er forbrugernes garanti for, at alle forhold – også med hensyn til malkekøernes velfærd og trivsel – er, som de skal være.

 

Økologisk mælk og dyrevelfærd

Den økologiske mælk kommer fra økologiske landbrug, der producerer i overensstemmelse med økologireglerne.Det betyder blandt andet, at de skal have økologisk foder, der er særlige krav til plads og at de skal på græs. Alle økologiske køer kommer på græs i sommerhalvåret, som strækker sig fra 15. april til 1. november, når vejret tillader det. I de dage skal køerne være på græs i minimum seks timer. Derfor vil det oftest være omkring 15. april, at køerne kommer på græs. Hvis vejret er godt, lukker nogle landmænd dem også på græs inden da.

Det mest naturlige for en ko er at være på græs, men det er ikke altid det, der er bedst for koen og dens velfærd. Det afhænger helt af forholdene hos den enkelte landmand. Hvis f.eks. græsmarken ligger langt væk fra stalden, kan det være svært at opfylde koens behov for at blive fodret og malket til tiden. Hertil kommer, at hvis vejen fra mark til malkestald er mudret pga. regnvejr, kan det give skader på koens ben og klove samt beskidte yvere.

Sidstnævnte kan give yverbetændelse og gå ud over kvaliteten af den mælk, som koen leverer. I de tilfælde kan det gå ud over køernes velfærd - en situation som hverken forbrugerne eller landmanden er interesseret i. Derfor holder landmanden godt øje med, om dyrene har det godt. En sund og rask ko, der har det godt, leverer også mere mælk end en ko, der ikke er helt på toppen.

 

Racer af malkekvæg

De køer, der står i malkekvægsbesætningerne, er racer, som er særligt gode til at give meget mælk. Der er tre racer af malkekøer i Danmark:

Dansk Holstein, som også bliver kaldt sortbroget malkeko, er langt den mest udbredte med omkring 70 pct. af de danske malkekøer, bl.a. fordi den har en høj mælkeydelse.

Dansk Jersey er den næstmest udbredte race med ca. 14 pct. af malkekøerne. Jerseykøer er mindre end de øvrige malkekvægracer. De giver også mindre mælk, men til gengæld har mælken et højere fedt- og proteinindhold.

Rød Dansk Malkerace, også kaldet rød malkeko, udgør omkring 5 pct. af malkekvæget i Danmark. Det er en race som bl.a. har en god mælkeydelse og gode reproduktions- og sundhedsegenskaber.

Endelig udgør krydsninger af disse racer de resterende procent af malkekøerne i Danmark. Der er stigende interesse blandt landmændene for krydsninger af malkeracer.