Saltimbocca-fars af svinekød

Saltimbocca-fars af svinekød

Af Anne Skovgaard-Petersen

Det skal du bruge

4 personer

500 g hakket svinekød, ca. 10% fedt
2 skiver røget skinke uden fedtkant, ca. 35 g
3 spsk ost, fx emmentaler
4 blade frisk salvie eller ½ tsk tørret
salt og peber
2 spsk mel
10 g smør

Sauce
1½ dl bouillon
¾ dl fløde 13%
saucejævner
4 spsk purløg

Tilbehør

200 g pasta blandet med 200 g cherrytomater og hakket persille samt 100 g bønner

 


Ca. 30 minutter


Sådan gør du

Del det hakkede kød i fire. Læg en portion kød ad gangen på et stykke film eller stanniol. Bred det ud i en firkant på 12 x 12 cm.

Læg en skive skinke, lidt reven ost og salvie på halvdelen af hver firkant. Fold kødet over, så farspakkerne bliver aflange og tryk dem godt til i kanten. Vend farspakkerne i salt- og peberblandet mel og brun dem ved god varme på panden i smør.

Tag kødet af panden og kassér fedtstoffet. Hæld bouillon på panden. Læg pakkerne tilbage på panden, og lad dem simre 5-6 minutter under låg. Tilsæt fløde og jævn saucen. Smag den til med salt og peber. Tilsæt klippet purløg.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Retten med 6% fedt i det hakkede kød
Protein 32%
Kulhydrat 39%
Fedt 29%
2040 kJ - 485 kcal

Retten med 10% fedt i det hakkede kød
Protein 36%
kulhydrat 28%
Fedt 36%
2235 kJ - 530 kcal


 

Sund hverdagsmad