Boller i selleri

En fantastisk velsmagende og nærende vinterret, der desværre er gået i glemmebogen for mange. Med denne opskrift kan du lave en gammel dansk klassiker med saftige kødboller i en cremet sovs med smørblød selleri. Billig og god dansk mad.

Boller i selleri

Af Anne Skovgaard-Petersen

Det skal du bruge

4 personer

500 g hakket grisekød
1-1½ tsk salt
½ tsk peber
1 æg
1 løg, ca. 50 g
½-1 dl hvedemel
1 -1½ dl mælk, fx minimælk

½-1 selleri, ca. 500 g
30 g smør eller margarine
4 spsk hvedemel
1 dl letmælk eller fløde 9%
Persille

 



Tilbehør

4 skiver fuldkornsrugbrød eller 800 - 1000 g kartofler


Ca. 45 minutter


Sådan gør du

  1. Rør kødet med salt.
  2. Tilsæt peber, æg og revet løg.
  3. Tilsæt melet. Rør herefter mælken i.
  4. Form farsen til kødboller med en dessertske og kog dem ved svag varme 7-8 minutter i ½ l kogende letsaltet vand under låg.
  5. Tag bollerne op med hulske og lad dem dryppe af.
  6. Gem kogevandet.
  7. Skær sellerien i tern på ca. 1x1x1 cm.
  8. Kog dem møre i kogevandet fra kødbollerne i 8-10 minutter.
  9. Smelt smørret i en gryde.
  10. Rør melet i og kom 5 dl kogevand i under piskning.
  11. Pisk mælk eller fløde i og lad saucen koge nogle minutter.
  12. Smag til med salt og peber.
  13. Kom kødboller og selleri i saucen og varm dem igennem.

Drys hakket persille over eller server det til.


Tips

  • Jævn evt. saucen med en meljævning af mel og mælk og undlad smørret, hvis retten ønskes mere mager.
  • Nu hedder det hakket grisekød. Før hed det hakket svinekød.


energifordeling

Næringsindhold pr. person (ca. 430 g af retten) med 6 % fedt i det hakkede kød:
Energi: 2219 kJ (528 kcal)
Fedt: 18 g
Kulhydrat: 49 g
Protein: 39 g
Kostfibre: 10 g

Næringsindhold pr. 100 g med 6 % fedt i det hakkede kød.:
Energi: 516 kJ ( kcal)
Fedt: 4 g
Kulhydrat: 11 g
Protein: 9 g
Kostfibre: 2 g

Næringsindhold pr. person (ca. 430 g af retten) med 10 % fedt i det hakkede kød.:
Energi: 2381 kJ (567 kcal)
Fedt: 23 g
Kulhydrat: 49 g
Protein: 36 g
Kostfibre: 10 g

Næringsindhold pr. 100 g med 10 % fedt i det hakkede kød.:
Energi: 554 kJ (123 kcal)
Fedt: 5 g
Kulhydrat: 11 g
Protein: 8 g
Kostfibre: 2 g


Sund hverdagsmad