Svensk pølseret – Super lækker opskrift på den klassiske ret

Prøv denne lækre opskrift på svensk pølseret. Det er nemt, hurtigt og så smager det bare rigtig skønt.

Svensk pølseret

Af Anne Skovgaard-Petersen

Det skal du bruge

4 personer

2 store løg
20 g smør eller margarine
8 røgede frokost- eller wienerpølser, ca. 500 g
¾ kg kogte, pillede kartofler
1-2 tsk mild paprika
3 spsk koncentreret tomatpuré
evt. 1 spsk tomatketchup
ca. 2 dl letmælk
salt og peber
ca. 1 dl fløde (9%)
purløg

Ca. 30 minutter


Sådan gør du

Hak løgene og svits dem i en gryde i smørret, til de er gyldne. Skær pølserne i skrå skiver. Skær kartofler i skiver. Svits pølserne med og drys paprika over. Bland det og skru ned til middel varme. Tilsæt tomatpuré, mælk, salt og peber. Kom kartoflerne i gryden og vend det forsigtigt, så kartoffelskiverne ikke går i stykker. Varm retten i ca. 5 minutter ved jævn varme, tilsæt fløde, smag til og server med klippet purløg.

Prøv også svensk pølseret med ketchup eller karry. Tomatketchup gør retten lidt mere sød i smagen.

Tips

  • Tilsæt den type mælk og fløde, som du har i huset.
  • Tomatketchup gør retten lidt mere sød i smagen.
  • Der kan anvendes pølser (max 3%).
  • Svensk pølseret kan fryses, hvis du har rester tilovers.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 16%
Kulhydrat 29%
Fedt 55%
2805 kJ - 670 kcal
Sund hverdagsmad