Det skal du bruge
4 personer
4 svinekoteletter uden ben og fedtkant, 2 cm tykke a ca. 125 g
1 lille
dåse kokosmælk, 1,6 dl
1 lime
1-2 friske røde chilier
Salt
1 tsk
karry
Evt. 1½ dl bouillon
Grillede ferskner
2 ferskner
1 tsk olie
1 kvist
rosmarin
1 spsk flydende honning fx akaciehonning
1 spsk
sojasauce
Grillede squash
1 squash, ca. 300 g
1
tsk olie
Evt. salvie, oregano eller timian
Pynt
25
g jordnødder
Blomsterblade af spiselige blomster fx Blomsterkarse (Tallerkensmækker)
Tilbehør
3 dl risCa. 50 minutter + tid til marinering
Sådan gør du
Fjern fedtkanten på koteletterne.Ryst kokosmælken grundig før den åbnes.
Riv skallen og pres saften af limen.
Skær chilierne igennem på langs og fjern kernerne. Hak chilierne groft.
Bland limeskal, -saft, chili, 1/4 - ½ tsk salt og karry i kokosmælken. Læg koteletterne ned i marinaden, stil det i køleskab og lad dem marinere ½ time-12 timer.
Skrab marinaden omhyggeligt af kødet.
Kom marinaden i en gryde og kog det grundigt igennem i nogle minutter.
Tilsæt evt. bouillon, hvis der ønskes mere sauce. Smag til med salt og evt. mere karry.
Grill koteletterne ca. 4 minutter på hver side, ca. 8 minutter i alt.
Hæld kokossaucen over kødet ved servering og pynt med hakkede jordnødder og blomsterblade af Blomsterkarse.
Grillede ferskner
Del fersknerne, fjern stenen, dryp snitfladen med olie, drys med rosmarinnåle, salt og peber.
Grill fersknerne med snitfladen nedad i nogle minutter. Tag dem af og dryp honning og sojasauce over.
Grillede squash
Skær squashen i ½ cm tykke skiver på langs eller tværs, som det passer bedst.
Dryp med lidt olie, salt og peber og grill dem. Drys evt. krydderurter over ved servering.
Tips
- I frisk chili sidder det meste af styrken i mellemvægge og frø. Vil du have en mild chilismag, så brug kun selve frugtkødet.
- Koteletterne, ferskner og squash kan steges på en grillpande i stedet for grillen.
- Medaljoner af svinefilet, skinkeschnitzler af inderlår eller nakkekoteletter kan bruges i stedet for svinekoteletter.
- Koteletter bliver bedst, hvis de ikke steges for længe. Kødet er meget magert og bliver derfor tørt, hvis det får for længe. Skær en lille flig af det ene hjørne af en af koteletterne og kontrollér, at kødet er svagt rosa. Hvis kødet stadig er råt, skal det steges ca. 1 minut mere på hver side.
- Hvis der bruges en stor dåse kokosmælk på fx 4 dl, kan resten gemmes i køleskab i et par dage eller fryses ned til senere brug.