Sugo med masser af grøntsager

Sugo med masser af grøntsager

Af Vibeke Lehn

Det skal du bruge

2 personer

200 g hakket oksekød, 4-6% fedt
2 tsk olie
Salt og peber
Et par kviste frisk basilikum eller 1 tsk tørret
1 stort løg
1-2 fed hvidløg
1 laurbærblad
1 stor gulerod
1 stor peberfrugt, ca. 200 g 
½ citron
1 dåse flåede tomater
Evt. bouillon

Tilbehør

60 g pasta, gerne fuldkorn


Ca. 45 minutter


Sådan gør du

Lad olien blive varm i en gryde ved god varme.
Kom kødet i, når olien er varm nok. Steg kødet, så det får farve og bliver skilt ad. Tilsæt salt, peber og basilikum. Hak løg og hvidløg, knus laurbærblad, skær gulerod og peberfrugt i tern. Kom det hele i gryden sammen med lidt revet citronskal. Skru ned til middel varme, tilsæt tomater og lad det koge ca. 30 minutter. Kog pastaen.
Tilsæt evt. bouillon hvis retten er for tyk.
Smag til med salt og peber.

Tips

  • Oregano, persille eller timian kan bruges i stedet for basilikum.
  • Tørrede krydderurter kan bruges i stedet for friske. Sugo kan også bruges i wraps.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 32%
Kulhydrat 42%
Fedt 26%
1530 kJ – 365 kcal

Ca. 260 g frugt og grønt pr. person.

 6 om dagen logo

Sund hverdagsmad