Det skal du bruge
4 personer
4 svinekoteletter uden ben ca. 2 cm tykke a ca. 125 gFint salt og peber
1 spsk olie
Stegte æbler og æblesky
2- 3 æbler
2 spsk sukker
15 g smør
2 dl æblemost eller æblejuice
Tørret eller flydende koncentreret bouillon til 1 dl væske
4 stilke frisk rosmarin eller persille
Tilbehør
1 kg kartofler300 g grønne bønner
Ca. 45 minutter
Sådan gør du
Kog kartoflerne.Dup koteletterne tørre med køkkenrulle. Drys hver kotelet med en knivspids fint salt og lad kødet stå i køleskab i mindst 15 minutter. Krydr kødet med peber. Varm olien på en pande ved god varme. Brun koteletterne ca. 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg dem færdige, ca. 3 minutter på hver side. Læg kødet i et serveringsfad.
Skær æblerne i tynde både. Drys æblebådene med sukker og lad dem trække 5 minutter. Lad smørret blive gyldent på panden. Brun æblebådene i smørret. Tag æblebådene op og læg dem over koteletterne i fadet. Kom æblemost og finthakket rosmarin på panden. Kog det ind til ca. halvdelen. Tilsæt bouillon og smag til med salt og peber. Hæld skyen over koteletterne og æblerne i fadet. Pynt evt. med nogle kviste rosmarin.
Kog bønnerne.
Tips
• Kødet bliver mere mørt og saftigt af en let saltning 15 minutter før stegning – stegesvindet bliver også mindre.• Koteletterne er mere møre og saftige, hvis de steges rosa. Steges kødet for længe bliver det mere og mere tørt.
• Skinkeschnitzler eller mørbradbøffer kan bruges i stedet for koteletter.
• Hvis du ikke vil spise fedtkanten på koteletten, vælg koteletter med mindst mulig fedtkant eller skær fedtkanten af før stegning. Kødet bliver ikke mere saftigt af at være stegt med fedtkant.