Kyllingebryst i aspargessovs med nye kartofler

Sommerret der er skøn med sæsonens nye asparges. Hurtig aftensmad hvor vi har brugt kyllingebryst. Har du god tid, kan du tilberede retten fra bunden af ved at koge en hel kylling.

Kyllingebryst i aspargessauce med kartofler

Af Anne Skovgaard-Petersen

Det skal du bruge

2 personer

2 kyllingebrystfileter, ca. 275 g
1½-2 dl bouillon

Aspargessauce
500 g grønne asparges
Lys saucejævner
Salt og peber


Tilbehør

½ kg kartofler
¼ bundt dild


Ca. 30 minutter


Sådan gør du

Kog kartoflerne.

Læg kødet i en gryde. Hæld bouillon ved. Bring det i kog og skum. Læg låg på, og kog kødet ved svag varme ca. 10 minutter, til det er gennemkogt.

Bræk rodenderne af de grønne asparges. Skær dem i 3 cm lange stykker.

Tag kødet op, og hold det varmt. Si suppen. Der skal bruges ca. 1½ dl suppe til saucen. Kog aspargesene i suppen ca. 5 minutter og tag dem op. Hold dem varme.

Jævn suppen med saucejævner. Smag til med salt og peber.

Kog kartoflerne.

Klip dilden og server den til retten.


Tips

  • Kyllingeinderfilet kan bruges i stedet for kyllingebrystfilet. Kogetiden er kortere.
  • Hvide asparges kan bruges i stedet for grønne. Skræl de hvide asparges fra hoved og nedefter, og kog dem lidt længere tid end de grønne. Kogetiden for asparges er meget afhængig af tykkelsen.
  • Broccoli kan bruges sammen med eller i stedet for asparges.
  • Hvide eller grønne asparges fra glas eller dåse kan bruges i stedet for friske.

 


energifordeling

Energifordeling og –indhold pr. person
Protein 32%
Kulhydrat 57%
Fedt 11%
1875 kJ – 445 kcal

Sund hverdagsmad