Det skal du bruge
2 personer
2 medaljoner af svinefilet, 2½ cm tykke, ca. 100 gsalt og peber
2 tsk olie
Salat
1 rødt æble
½ lille spidskål eller savoykål, ca. 200 g
3 forårsløg
Dressing
1 dl fromage frais 0,3%
½ spsk frisk ingefær
¼ tsk karry
evt. honning
10 stk. afskallede pistacienødder
Tilbehør
2 skiver rugbrød
Ca. 30 minutter
Sådan gør du
Skær æblet i tern og snit kålen og forårsløgene fint, bland det hele i en skål.Smag fromage frais til med revet ingefær, karry, salt, peber og evt. honning. Vend salaten med dressingen og drys med hakkede pistacienødder.
Rist rugbrød.
Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm olien på en pande ved god varme. Brun kødet 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg medaljonerne færdige ca. 2 minutter på hver side. Tag kødet af panden.
Tips
- Skinkeschnitzler af inderlår kan bruges i stedet for medaljoner.
- Græsk yoghurt 0,1% kan bruges i stedet for fromage frais 0,3%.
- Steg medaljoner 1½ minut på hver side efter bruning, hvis de ønskes svagt rosa.
- Skær en lille flig af medaljonen og kontroller, at kødet er svagt rosa. Hvis kødet stadig er råt, skal det steges ca. 1 minut mere på hver side.
- Hvidkål kan bruges i stedet for spidskål eller savoykål.
- Andre nødder kan bruges i stedet for pistacienødder.