Kyllingesalat på rugbrød - slankeret

Kyllingesalat på rugbrød

Af Maria Melgaard

Det skal du bruge

4 personer

4 kyllingebryster uden skind, 600 g
salt og peber
1 tsk smør eller olie

2 gulerødder, 200 g
150 g rødkål
1 lille rødløg eller 4 forårsløg
1 avocado, 120 g kød
4 store skiver rugbrød, 240 g

Pynt:
Ærteskud eller anden krydderurt

Ca. 15 minutter


Sådan gør du

Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber.
Varm fedtstof på en pande ved god varme og steg kyllingebrysterne 10-12 minutter. Vend dem jævnligt undervejs.

Skræl gulerødder og skær dem i strimler eller riv dem groft.
Skær kålen i strimler.
Skær løg/forårsløg i tynde både/skiver.

Flæk avocadoen og tag frugtkødet op.
Mos det groft og fordel på de fire stykker brød.
Kom grøntsager herpå.
Skær kyllingen i skiver og fordel over de fire sandwich.
Drys med urter og server.

Tips

  • Rester af stegt eller kogt kyllingekød kan også bruges.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person:
Protein 34 %
Kulhydrat 33 %
Fedt 33 %
1760 kJ – 420 kcal
Sund hverdagsmad