Orangerød suppe med nødderistet kalvekød

Orangerød suppe med nødderistet kalvekød

Af Betina Repstock

Det skal du bruge

4 personer

250 g hakket kalve- eller oksekød, 3-8% fedt
2 tsk olie
1 hokkaido græskar, 1 kg (giver ca. 500 g kød)
2 store gulerødder, 200 g
1 stor sød kartoffel, 200 g
3 dl æblemost
7 dl kalve bouillon, gerne fra terning 
½ tsk stødt koriander 
1 rød chili
4 spsk cremefraiche 18%
1 rødt æble 
50 g hasselnøddekerner
½ tsk tørret timian eller en kvist frisk
1 spsk æbleeddike eller anden frugteddike
Peber 
Lidt sellerisalt


Tilbehør

Grovbrød, 200 g


Ca. 1 time


Sådan gør du

Skyl græskar, fjern kernerne og skær det i tern. Skræl gulerødder og kartofler og skær dem i tern.
Kog det hele mørt i æblemost og bouillon sammen med koriander og hakket chili. Det tager 35-40 minutter.
Blend og smag til med salt og peber.
Tilsæt evt. mere bouillon hvis puréen er for tyk.
Pisk cremefraiche i lige inden servering
Skyl og skær æblet i tern.
Varm olie på en pande ved god varme. Brun kødet ca. 5 minutter, til det har fået farve.
Tilsæt groft hakkede hasselnødder og timian og steg endnu et par minutter.
Tilsæt æbletern og eddike og lad det stege endnu et par minutter til æbleternene er blevet lidt bløde.
Smag til med og sellerisalt.

Server suppen med kødet som pynt/fyld.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person:
Protein: 20%
Kulhydrat: 50%
Fedt: 30%
2030 kJ - 486 kcal
Sund hverdagsmad