Det skal du bruge
6 personer
1 stort løg1-2 gulerødder
1-2 stilke bladselleri
25 g bacon i små tern
400 g hakket svinekød
1 dåse flåede hakkede tomater, 400 g
1 lille dåse tomatkoncentrat, 70 g
2 dl bouillon
2 tsk oregano
1 tsk timian
Salt og peber
Bechamelsauce
½ l minimælk
2 ½ spsk hvedemel
Knap 1 spsk olie
evt. muskatnød
12 fuldkorns lasagneplader, 225 g
100 g reven mild ost, 17% fedt
Tilbehør
1 icebergsalat, 400 g
1 agurk, 300 g
250 g cherrytomater – røde og eller gule
Evt. persille til pynt
Ca. 1 time
Sådan gør du
Hak løg, gulerødder og bladselleri i meget fine tern.Kom baconternene i gryden og steg dem let gyldne. Kom grøntsagerne i og steg 2-3 minutter. Rør jævnligt. Kom kødet i og steg til det har skiftet farve. Tilsæt flåede tomater, tomatkoncentrat og bouillon. Krydr med oregano, timian, salt og peber. Kog saucen ca. 30 minutter under låg. Smag til med salt og peber.
Kom lidt af mælken samt melet i en melryster. Ryst jævningen. Kom resten af mælken i en gryde og lad det blive varmt. Tilsæt jævningen under konstant omrøring. Kog saucen igennem i ca. 5 minutter. Tilsæt olie og smag til med salt, peber og evt. revet muskatnød.
Læg et lag kødsauce i bunden af et lasagnefad eller en bradepande. Læg et lag lasagneplader over og fordel lidt bechamelsauce over. Drys med lidt ost. Gentag 2-3 gange mere.
Stil lasagnen midt i ovnen ved 200 grader og bag den ca. 30 minutter.
Lav salaten.
Tips
- Saucen kan også laves med hakket oksekød eller kylling.
- Brug evt. en færdig sauce med ca. 5% fedt og nedsæt ostemængden til 75 g.
- Tilsæt evt. 1 dl rødvin til saucen sammen med bouillonen.
- Lav evt. en større portion kødsauce. Saucen kan fryses i passende portioner. Den kan holde sig ca. 3 måneder i fryseren. Saucen kan bruges til kartoffelmos, fyld i bagte kartofler, lasagne m.m.
- Saucen kan koges ind fx 10 minutter uden låg og bruges på pizza, i pitabrød og tortillas m.m.
energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person, hvis der bruges hakket svinekød 6% fedt (Slankeret)
Protein 29%
Kulhydrat 46%
Fedt 25%
1790 kJ - 425 kcal
Ca. 275 g frugt og grønt pr. person
Energifordeling og -indhold pr. person, hvis der bruges hakket svinekød 10% fedt (Slankeret)
Protein 26%
Kulhydrat 44%
Fedt 30% slanke
1895 kJ– 450 kcal