Klassisk kotelet med sovs, kartofler og grønt

Klassisk kotelet med sovs, kartofler og grønt

Af Puk Maia Holm-Søndergaard | Hele året | Hovedretter | Hverdag, Slankeretter


Klassisk kotelet med sovs, kartofler og grønt

Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

4 personer

4 minutkoteletter, ca. 2 cm tykke
eller bøf af oksekød eller kyllingebryst, 400 g
1 tsk salt
Peber
2 spsk olie

12 kartofler, 550 g
1,2 kg blomkål, gulerod og broccoli

Sovs:
2 dl bouillon, fx kylling
10 g smør
1 spsk hvedemel
1 spsk sojasauce
Lidt sovsekulør
Peber

Sådan gør du

  1. Tag alle ingredienserne frem på køkkenbordet.
  2. Vask eller skræl kartoflerne og læg dem i vand i en gryde og kog dem møre.
  3. Vask blomkål og broccoli og skræl gulerødderne.
  4. Smelt smør i en lille gryde og lav en jævning med mel. Tilsæt bouillon og sojasauce under omrøring. Rund af med sovsekulør og peber.
  5. Del grøntsagerne i mundrette størrelser og læg dem i vand i en gryde og kog dem 5 minutter.
  6. Steg koteletterne rosa: Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Lad olien blive varm på en pande ved god varme. Olien skal være så varm, at ”det siger lyde”, når kødet kommer på panden.
  7. Brun kødet 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg kødet i 2-3 minutter på hver side. Tag kødet af panden.
  8. Server med kogte grøntsager, sovs og kartofler.

Energifordeling

Nu hedder det minutkotelet af kam fra gris. Før hed udskæringen svinekotelet uden fedtkant af svinekam af svin.

 


Næringsindhold pr. person (ca. 600 g af retten): 

Energi: 1676 kJ (399 kcal) 

protein: 34 g

kulhydrat: 12 g

kostfibre: 10 g

fedt: 12 g

 


Næringsindhold pr. 100 g: 

Energi: 287 kJ (68 kcal)

protein: 6 g

kulhydrat: 6 g

kostfibre: 2 g

fedt: 2 g