Det skal du bruge
4 personer
4 bøffer af filet, 2 cm tykke, a ca.150 gsalt og peber
1 blomkål, ca. 500 g
½ bundt dild
1 lille fed hvidløg
evt. 2 spsk kapers
½ citron
1 spsk olie, gerne koldpresset rapsolie
500 g frosne pil selv rejer
Tilbehør
Kartofler, 600 g
Ca. 45 minutter
Sådan gør du
Tænd op i grillen.Skær blomkål i små buketter og kasser stokken.
Bring to dl vand i kog. Damp blomkålen 2-3 minutter, til den er let kogt og stadig sprød.
Hæld vandet fra og lad kålen køle af.
Skyl og pluk dilden og vend den i.
Hak hvidløg, kapers og citronskal fint og vend det i blomkålen. Smag til med olie, citronsaft, salt og peber.
Tø og pil rejerne og sæt dem på køl.
Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber. Steg bøfferne 3-4 minutter på hver side lige over briketterne. Vend når saften kommer tydeligt op på overfladen, og steg på den anden side til saften kommer op. Så er bøfferne rosa indeni.
Bland blomkål og rejer lige inden servering.