Foccacia med skinke

Foccacia med skinke

Bente Nissen Lundsgaard

Af Bente Nissen Lundsgaard

Det skal du bruge

12-14 stk

25 g gær
3 dl lunkent vand
1 spsk olie
1 tsk salt
1 dl grahamsmel
1 dl durumhvedemel eller hvedemel
ca. 5½ dl hvedemel

Fyld
75 g kogt skinke i skiver eller i tynde strimler
¾ dl tomatpuré
50 g revet gratineringsost eller anden mild ost, max 30+ - ca. 15% fedt
2-3 tsk tørret oregano

Ca. 2 timer


Sådan gør du

Sådan skal du gøre:

  1. Udrør gæren i vandet i en stor skål.
  2. Kom olie, salt, grahamsmel og durumhvedemel i.
  3. Tilsæt ca. 3 dl af hvedemelet.
  4. Tag dejen ud på bordet og tilsæt resten af melet. Ælt dejen godt sammen.
  5. Kom dejen op i skålen igen og læg et viskestykke over. Lad dejen stå og hæve et lunt sted ca. 1 time.
  6. Tag dejen ud på bordet og del den i 12-14 stykker. Rul dem til kugler og tryk dem til 1 cm flade cirkler. Sæt foccaciaerne på bagepapir på en bageplade.
  7. Tænd ovnen på 250 grader.
  8. Lad dem efterhæve ca. 15 minutter.
  9. Hvis der bruges skinke i skiver skæres det ud i tynde, korte strimler. Tryk små fordybninger i dejen med fingrene. Smør tomatpuré på. Fordel skinken over. Drys med ost og oregano.
  10. Bag foccaciaerne ca. 15 minutter ved 250 grader.

Tips

  • Skinken kan udskiftes med: 25 gram stegt bacon (kan købes færdigstegt), som brækkes i mindre stykker eller 150 gram bacon i skiver eller tern. Baconskiverne duppes tørre med køkkenrulle og skæres i små tern. Steg dem ved middel varme. Vend dem jævnligt og tag dem af, når de er gyldne og ser sprøde ud. Læg baconen på køkkenrulle på en tallerken. Hæld det afsmeltede fedt væk.

energifordeling

Energifordeling og -indhold i 1 stk. foccacia med skinke
Protein 15%
Kulhydrat 70%
Fedt 15%
665 kJ - 160 kcal

 

Gæster