Efterårsgryde med svinekød og nudler

Efterårsgryde med svinekød og nudler

Bente Nissen Lundsgaard

Af Bente Nissen Lundsgaard

Det skal du bruge

2 personer

250 g hakket svinekød
1 tsk karry
1 stort løg eller 1 porre ca. 150 g
250 g kartofler
2 gulerødder, ca. 150 g
150 g hvidkål
1-2 stilke blegselleri, ca. 50 g
4 dl bouillon
Salt og peber
50 g ægnudler – gerne fuldkornsnudler
Evt. koriander

Ca. 20 minutter


Sådan gør du

Kom det hakkede kød i en varm gryde. Vend kødet til det skiller og ændrer farve. Tilsæt karry. Tilsæt løg i tern eller porrer i tynde skiver. Tilsæt kartofler i tern, gulerødder i stave, fintsnittet hvidkål og blegselleri i skiver samt bouillon, salt og peber. Læg låg på gryden. Skru ned til middel varme og kog det 10 minutter. Skub fyldet over i den ene halvdel af gryden. Læg halvdelen af ægnudlerne i væsken. Skrub fyldet over i den anden halvdel af gryden og kom resten af ægnudlerne ned i væsken. Kog videre under låg i ca. 5 minutter til alt er mørt.
Smag til med salt, peber og karry.
Pynt evt. med koriander.

Tips

  • Smag evt. retten til med 3 spsk sojasauce og 1-2 tsk sambal oelek eller finthakket chili samt evt. fintrevet ingefær. Eller bare nogen af tingene afhængig af, hvad du har, hvis du vil have retten ”hot”.
  • I stedet for hakket svinekød kan bruges hakket okse-, kalve- eller kyllingekød. Du kan bruge mere eller mindre kød afhængig af, hvad du har til rådighed.
  • Du kan vælge grøntsager efter lyst, sæson og hvad der er i grøntsagsskuffen eller i fryseren. De kan være i tern, stave, skiver eller hele. Jo større stykker, jo længere tid skal de koge for at blive møre. Du kan bruge mere eller mindre mængde grøntsager afhængig af, hvad du har til rådighed.
  • Du kan vælge ris, pasta, bulgur, hele korn i stedet for nudler. Se efter rester i skabe og skuffer.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person, hvis der bruges hakket svinekød, 6% fedt (Slankeret)
Protein 30%
Kulhydrat 53%
Fedt 17%
1980 kJ - 470 kcal

Energifordeling og -indhold pr. person, hvis der bruges hakket svinekød, 10% fedt (Sund hverdagsmad) 
Protein 26%
Kulhydrat 48% 
Fedt 26%
2175 kJ - 520 kcal

 


Ca. 250 g frugt og grønt pr. person
 

6 om dagen logo
Sund hverdagsmad