Grillet bøf med milde kål

Grillet bøf med milde kål

Thomas Castberg

Af Thomas Castberg

Det skal du bruge

4 personer

4 bøffer à 160 g skåret af oksefilet 
20 forårsløg

Milde kål: 

1 spidskål, eller ½ hvidkål 
1 bundt bredbladet persille 
150 g spegeskinke 
2 tsk smør til svitsning 
1 spsk salt 
1 spsk æbleeddike eller anden frugteddike 
1 spsk kommen

Tilbehør

320 g groft rugbrød


Ca. 45 minutter


Sådan gør du

Tænd op i grillen (eller grillpanden)

Skær kålen i helt tynde strimler.
Skyl og hak persillen fint, men bland den først i kålen lige inden servering.

Skær spegeskinken i små tern 1x1 cm.
Varm smør op på en pande ved middel varme og lad det bruse af. Steg spegeskinken et par minutter. Kom så kål, æbleeddike og kommen på og lad det simre til eddiken er væk.

Steg bøfferne på grillen ved god varme sammen med forårsløgene. Vend bøfferne flere gange undervejs, så de ikke bliver for mørke. De skal stege 3-5 minutter i alt på hver side.
Grill rugbrødsskiverne et par minutter.

Vend persillen i kålen og server sammen med bøffer, forårsløg og grillet rugbrød.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 34%
Kulhydrat 32%
Fedt 34%
2716 kJ - 650 kcal
Gæster