Lær rødbeden at kende

Lær rødbeden at kende

Opbevaring 

Kan holde sig i op til 14 dage i køleskab i en plastpose. Har rødbederne top, skal den skæres af, inden de lægges på køl.

Tips til tilberedning

  • Brug eventuelt tynde handsker, når du skræller rødbederne, da rødbedesaft er meget kraftigt farvende. Ellers kan man nemt fjerne den røde farve på hænderne ved at gnide dem med saften fra en halv citron.
  • Hvis rødbederne skal koges: Skyl rødbederne, uden at der går hul på skrællen. Kog de store rødbeder i 45-60 minutter, de mindre kan nøjes med 30 minutter. Kom dem under koldt vand, og gnub skindet af. De er nu klar til at blive spist med dressing eller syltet. Kan opbevares 3 dage i køleskab.
  • Hvis rødbederne skal spises rå: Skræl rødbederne, og skær dem i små tern, tynde skiver eller riv dem.
  • Rå og kogte rødbeder er gode med pesto og med sennepsdressing.
  • Vend rødbederne i en cremefraiche-dressing med hvidløg.
  • Rødbeder giver en smuk farve til humus.
  • Skrælles og bages i ovnen – evt. med andre rodfrugter.

Eksempler på lækre retter med rødbede

Helstegt mørbrad af ungkvæg med glaserede rødbeder

Nordisk rødbedesuppe med russiske rødder

Bagte rødbeder med mynteyoghurt