4 opskrifter på den gode slankekur

Et evigt tilbagevendende spørgsmål hos mange mennesker går på, hvordan den perfekte slankekur ser ud. Samtidig er holdningerne og svarene ofte ligeså forskelligt skruet sammen som antallet af mennesker, der svarer.

Vi har derfor valgt at give mikrofonen til ikke én men fire af de førende danske slankeeksperter for at høre om den nyeste viden om slankekure. Og hvordan en slankekur egentlig bør se ud.

Arne Astrup

- Professor, dr.med., Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet:

Virker slankekure? 

Gode slankekure virker altid til at give et flot vægttab, men om vægten bliver nede bagefter afhænger af, om man har fået fjernet årsagen til, at man har taget på.

Årsagen kan være alt fra medicin, for lidt søvn, stress, eller måske en kost som er helt skæv for din fysiologi. Så hvis man er kronisk stresset og sover for lidt, så nytter en slankekur ikke i længden.

Er der kommet nogen ny slankeviden til indenfor de seneste år, der bryder med tidligere tiders viden?

Ja. Vi ved i dag, at de stivelsesrige kulhydrater og sukker er vigtigere at skære ned på, end vi tidligere troede. Og vi bør få mere protein fra skaldyr, fisk, æg, vildt, nødder, mandler, linser og bønner. Dertil bør vi supplere med kød af god kvalitet, som er nænsomt tilberedt. Protein stimulerer mæthedshormonerne mere end kulhydrat, så det bliver nemmere at holde vægten med den kost.

Vi ved i dag også, at det ikke er farligt at tabe sig. De nyeste studier viser, at selv et vægttab, som ikke holder mere end 1-2 år, alligevel nedsætter forekomsten af diabetes og hjertekarsygdom 20 år senere.

Hvilke fejl begår danskerne typisk, og hvad er nemmest at rette for at gennemføre en slankekur?

De fleste hopper på én af døgnfluerne, som kernesund familie, 5:2, Atkins-kuren eller lignende. Det giver et vægttab, men det holder ikke i længden, da ingen kan holde ud at leve efter de ritualer resten af livet.

Vælg nogle simple principper, som Verdens Bedste Kur vol. 2.0 (som Arne Astrup har forfattet i samarbejde med ernæringseksperten Christian Bitz, red.), der er baseret på viden fra verdens største vægttabsstudium, Diogenes.

Hvordan lyder dine råd til en god slankekur?

Det vigtigste er at lave rigtig mad. Hvis man selv står med råvarerne i køkkenet og laver sin egen mad i bare tre af ugens dage, så kan maden ikke undgå at blive meget sundere. Det vigtige er at droppe færdigretter og halvfabrikata, der kan være ok, men hovedparten er dårlig ernæring.

Kan slankekure være farlige?

Ja, hvis de er énsidige, som fastekure med lidt eller ingen protein. De nedbryder kroppens egne muskler og vitale organer og nedsætter stofskiftet på sigt.

Bente Klarlund

- overlæge, klinisk professor, skribent på Politiken og til daglig ansat i ”TrygFondens Center for Aktiv Sundhed” på Rigshospitalet:

Virker slankekure?

På kort sigt virker alle slankekure. På langt sigt tager langt de fleste på igen. Overvægtige mennesker er paradoksalt nok ofte virkelig gode til at tabe sig. De har typisk tabt sig rigtig mange kilo og rigtig mange gange. Hver gang 100 mennesker taber sig i vægt, vil de 80 desværre tage de tabte kilo, eller flere, på igen i løbet af fem år.

Er der kommet nogen ny slankeviden til indenfor de seneste år, der bryder med tidligere tiders viden?

Ja, i 2014 blev der publiceret en amerikansk metaanalyse, der omfatter 48 studier af forskellige slankekure, hvor mere end 7.000 mennesker har deltaget. Resultaterne fik forskerne bag analysen til at konkludere, at den bedste slankekur er den, man helst selv vil følge. 

Uanset om man går på en kur med lavt kulhydratindhold eller en kur med lavt fedtindhold, er der ikke den store forskel i vægttab, hverken efter 6 eller 12 måneder. Det viser sig, at så længe folk ikke spiser så mange kalorier, taber personerne sig, lige meget hvilken slankekur de er på.

Hvilke fejl begår danskerne typisk, og hvad er nemmest at rette for at gennemføre en slankekur?

Den største fejl danskerne begår er, at de går på slankekur uden samtidig at skrue op for den fysiske aktivitet.

En slankekur kan være skadelig, hvis diæten er ensidig og fører til fejlernæring. Det er heller ikke ligegyldigt, om man taber muskelmasse eller fedtmasse. Og det er ikke ligegyldigt, om man taber det farlige fedt imellem de indre organer eller det sunde fedt på hofter og balder. 

Man kan tabe sig, hvis man ligger på sofaen og spiser meget lidt, uanset om man spiser meget lidt protein, fedt eller kulhydrat. Eller man kan tabe sig ved at skrue lidt ned for portionerne og op for forbrændingen ved at øge den fysiske aktivitet. 

Hvordan lyder dine råd til en god slankekur?

Drop de store slankekur og sats på at vedligeholde vægten eller læg små kure ind, der får vægten på plads i stedet for at lade stå til og så satse på slankekure med enorme vægttab. Gå aldrig på slankekur uden samtidig at øge den fysiske aktivitet betydeligt.

Kan slankekure være farlige?

Rapporten ”Skal overvægtige voksne tabe sig?” fra Vidensråd for Forebyggelse konkluderer, at der er 15 pct. højere dødelighed blandt raske overvægtige (BMI 25-30), der taber sig, sammenlignet med de raske overvægtige, der bevarer vægten.

Denne viden understreger, hvor vigtigt det er at forebygge, at vi overhovedet bliver overvægtige. Er man først blevet overvægtig, og er i øvrigt rask, er det vigtigt ikke at tage yderligere på. For denne gruppe er det bedste, de kan gøre, at undgå vægtstigning, være fysisk aktive og spise sundt i stedet for at kaste sig ud i en masse kure for at tabe sig.

Martin Kreutzer

- kost- og træningsekspert, forfatter og sundhedsekspert på bodycomp.dk:

Virker slankekure?

Ja, som udgangspunkt kan en slankekur sagtens føre til et vægttab. Fælles for langt de fleste er, at den, der vil slanke sig, skal vælge nogle af hverdagens kaloriesyndere fra og samtidig justere på dagskostens sammensætning for at reducere kalorierne.

Det kan for eksempel være ved at løfte indholdet af fibre og proteiner for på den måde at føle sig mere mæt. En god måde at føre kalorieregnskab og holde sig inden for en bestemt sum er at dyrke mere motion eller på anden måde at regulere kalorieregnskabet. På den måde vil de fleste tabe sig. Udfordringen består derfor langt mere i at etablere en strategi efter kuren, som sikrer, at de tabte kilo ikke kommer på igen.

Er der kommet nogen ny slankeviden til indenfor de seneste år, der bryder med tidligere tiders viden?

Reelt er der ikke kommet ny viden til. Men der er kommet en større accept af, at det er legitimt at sulte. For få år siden var det nærmest forbudt at opfordre til at mærke sulten, mens det i dag er helt legitimt at angribe (u)vanen med at proppe sig med mad ved det mindste tegn på sult. Det sker i kølvandet på de moderne fastediæter, hvor brugerne i kortere eller længere tid fattes kalorier. Med tiden vænner krop og sind sig til, at der ikke hele tiden skal proppes mad indenbords for at systemet fungerer. Og med den læring følger en bedre evne til at holde hus med sit daglige kalorieindtag.

Hvilke fejl begår danskerne typisk, og hvad er nemmest at rette for at gennemføre en slankekur?

Den typiske fejl er, at folk kun fokuserer på selve kuren og ikke perioden bagefter.

Det eneste man opnår ved en indædt kur er at tage en yoyo-tur, hvor kiloene rasler af og ryger på igen bagefter. Det bedste er derfor enten at blæse på kuren fra begyndelsen og i stedet begynde på konkrete livsstilsændringer, der er vigtige at føre videre igennem livet. Eller at kickstarte vægttabet med en kur. 

Det vigtige er tidligt at overveje, hvilke justeringer der efter kuren er slut, skal sikre, at hverdagen ikke bliver akkurat lige som før, så man ikke tager på i vægt igen.

Hvordan lyder dine råd til en god slankekur?

Find den strategi der passer til din mentalitet. Nogen er gode til at fyre den maksimalt af med usædvanlig meget motion og en benhård diæt, mens andre er til et mere roligt spor, som giver færre afsavn i hverdagen, men til gengæld tager længere tid at komme i mål med. Uanset hvilken strategi er det afgørende at få justeret på livsstilen, så sporet efter kuren ikke er det samme som før kuren.

Kan slankekure være farlige?

Som udgangspunkt nej, men enkelte undtagelser gælder særlige patientgrupper som kredsløbssyge diabetikere, der ifølge undersøgelser reagerer negativt på en kolesterolrig diæt som LCHF.

Som hovedregel er det harmløst at være på kur, så længe varigheden er dage og uger og ikke måneder. Ved flere måneders kur er der en reel risiko for fejl- eller underernæring, hvis kosten er mangelfuld.

Jerk W. Langer

- læge, foredragsholder, forfatter og ekspert i tv2-programserien ”En kur der dur”

Virker slankekure?

Ja, de fleste slankekure virker i princippet, i hvert fald mens man følger dem. Hemmeligheden er nemlig, at man ikke taber sig så meget pga. af det, man lægger på tallerkenen, men derimod af alt det, man ikke spiser, som hvidt brød, forarbejdede fødevarer, junkfood, alkohol, slik, kager og andet sukkerholdigt. 

Det betyder samtidigt, at man roligt kan vælge sig den kur, der passer bedst til ens temperament. Eller skifte imellem de forskellige kure. Det virker alt sammen. Problemet opstår, når man stopper kuren igen, for så falder man let tilbage til de gamle uvaner og tager det hele på igen.

Er der kommet nogen ny slankeviden til indenfor de seneste år, der bryder med tidligere tiders viden?

Jeg ser tingene gennem lægens briller, og der ved vi nu, at hvad badevægten viser, er ikke det væsentlige, men derimod hvor på kroppen fedtet sidder. Fedtet inde i maven er helbredsmæssigt farligt, fordi det skaber inflammation, altså betændelse i kroppen. Det øger risikoen for blodpropper, demens, type 2-diabetes, depression, flere kræftformer og meget andet.

Fedtet på lår, balder og overarme er omvendt sundt inden for rimelighedens grænser. Så slank er ikke det samme som sund, og tyk er ikke det samme som usund. Slankehysteriet i sig selv er tåbeligt og fremmer ikke sundheden, men ødelægger livskvaliteten.

Ens livvidde, altså taljemålet, er sundhedsmæssigt vigtigere end kropsvægten, og man bør optimalt stræbe efter højst at måle det halve af sin kropshøjde omkring maven. Men enhver tabt centimeter giver heldigvis gevinst på helbredsbarometeret. Derfor er det sundhedsmæssigt utroligt vigtigt at dyrke motion samt bevæge sig en masse i dagligdagen, da det forbrænder farligt mavefedt. 

Søvnbesvær, stress, og tobaksrygning oplagrer omvendt farligt mavefedt, så her kan man også gøre en indsats. Kampen om sund vægt vindes altså ikke kun på tallerkenen, men lige så meget af ens øvrige levevis. 

Hvilke fejl begår danskerne typisk, og hvad er nemmest at rette for at gennemføre en slankekur?

Fejlen er indlysende: At vi går på kur. Den er nemlig defineret ved at have en startdato og en slutdato. Herefter falder vi tilbage til de gamle uvaner med forarbejdede fødevarer, hurtige kulhydrater, fede mejeriprodukter, samt en inaktiv hverdag med alt for meget bilkørsel, kontorarbejde, tv, facebook, stress og sene sengetider.

Min klare opfattelse er, at det simpleste og sundeste råd er at bevæge sig mere i dagligdagen, altså smugle bevægelse ind i alle sine aktiviteter, både på arbejde, i transporten frem og tilbage, samt i fritiden. 

Hvordan lyder dine råd til en god slankekur?

Mere grønt, fisk og motion. Mindre sukker, junkfood og tv. Spis langsomt og gå tidligt i seng.

Kan slankekure være farlige?

De fleste slankekure holder folk ikke længe nok til at der er nogen risiko for mangel på næringsstoffer. Nogle teoretikere bekymrer sig om, at meget proteinholdige kure som dukan og palæo kan belaste nyrerne. Derfor anbefaler jeg mennesker med nyrelidelse, diabetes eller blodtryksforhøjelse at holde sig fra dem, eller i hvert fald først konsultere deres læge.

Ellers er den største risiko, at man som regel tager det hele på igen bagefter, måske endda mere end før, og derved mister selvtilliden og oplever sig selv som skyldig og mislykket. Det ødelægger livskvaliteten.

SE ALLE slankeopskrifter på voresmad.dk